De seneste officielle tal siger, at antallet af hjemløse fortsat stiger og nu nærmer sig 7000. Den ofte medfølgende sociale, fysiske, psykiske og økonomiske deroute er ekstrem og skal hjemløshedskurven knækkes, skal vi simpelthen både tænke og handle anderledes end hidtil.

Gadens folk kan nu engang ikke vente på, at politikere får skabt paradis på jord. 

Håbet knyttes lige nu til, at netop dette bliver udfaldet af de igangværende satspuljeforhandlinger om en ny handlingsplan til bekæmpelse af hjemløshed. 

Antallet af hjemløse er stigende, selvom skiftende socialministre gennem snart et par årtier og politikere af enhver farve tilsyneladende er enige i, at ufrivillig hjemløshed skal afskaffes.

Men skal det ikke bare blive ved skåltaler, skal der altså ske noget. Her er det godt at se, at temaet har fået fornyet politisk opmærksomhed på det seneste fra Alternativet og Konservative.

Krav til størrelse

Et af problemerne er, at ambitionen om konstant større og bedre boliger står i vejen. Når man bygger nyt, skal man gerne bygge bedre, end tidligere generationer har gjort. 

Man er bare nødt til at være opmærksom på, at stadigt skærpede krav til, hvor stort og flot det skal være, er med til at holde nogen udenfor. Bogstaveligt talt.

Mens gentagne forsøg på at bygge billige boliger i byen løber ud i sandet, er der i for eksempel København simpelthen sat grænser på, hvor lille en bolig må være.

Det forhindrer ikke bare byggeri af nye små boliger, men også at sammenlagte lejligheder deles op igen, og er dermed så usolidarisk, som det kan være. Som i nær sagt enhver anden sammenhæng er det de mest udsatte, dem med størst behov, der betaler prisen.

Det kunne måske være en skøn verden, hvis vi alle kunne bo med gulvvarme, tagterrasse, parkeringskælder og så videre. Men bor man på gaden, kan en del mindre altså gøre det, og gadens folk kan nu engang ikke vente på, at politikere får skabt paradis på jord.

Så lad os nu ikke længere insistere på en boligstandard, der er så høj, at den holder mennesker fast i hjemløshed på en iskold stenbro. 

Små hjem er ikke det eneste greb, der skal til. Der er brug for reel plads til skæve boliger i byen. Og brug for, at både kommuner, regering, røde og blå bakker op.

Spørg de hjemløse

Vi må have et opgør med et system, hvor den hjemløses ønske om en lille skurvogn blankt afvises, mens konsekvensen er, at man må blive på et herberg til næsten D'Angleterre-priser på op til 80.000 kroner om måneden.

Og at skubbe hjemløse ind i for store og dyre, tomme og stille lejligheder er ofte heller ikke en løsning. Således ses det igen og igen, at sådan en lejlighed hurtigt forlades med skræmmende hurtig forværring til følge som hjemløse.

Der er brug for containerboliger, skurvogne, minilejligheder og alt muligt andet. I stedet for at presse hjemløse ind i det, vi selv godt kan lide, skal vi glemme os selv, forstå det vi ikke forstår, fjerne alle lovgivningsmæssige og strukturelle barrierer, tage de hjemløse seriøst og spørge: Hvordan vil du gerne bo?