Mens der fortsat sker tæt på intet på den internationale narkotikapolitiske scene i et mørkt hjørne af FN i Wien, gør verden hvad der stort set passer den.

Der er intet krav om ophør af brug af stof, men blot hjælp i stride strømme.

Cannabis legaliseres, medicinsk cannabis vinder frem, ligesom der med for eksempel fixerum og legaliseret heroinbehandling tages skridt i retning af en folkesundhedstilgang fremfor en forbudstilgang til narkotikafænomenet.

Vi ser også, at en række lande har af- eller nedkriminaliseret stofbrugerne og deres besiddelse af stof til eget brug.

Portugal gik foran, da man allerede i 2001 afkriminaliserede stofbrugerne og deres stofbesiddelse og det med markante fremskridt til følge. Langt færre stofbrugere dør, antallet af problemstofbrugere er halveret, langt flere er i behandling og smitte med for eksempel hiv er faldet markant

.I ingen af disse lande er himlen faldet ned. Tværtimod.

Afkriminalisering af stofbrugere

I Seattle indledte man i 2011 en ny og særlig form for afkriminalisering; LEAD, Law Enforcement Assisted Diversion, altså Politiassisteret Omdirigering.

Det skete som et fælles svar på udfordringer der ligner dem, vi har herhjemme: Flere og flere stofbrugere, alt for mange døde, mange alvorligt syge, markant narkotikarelateret forstyrrelse i det offentlige rum, lokalmiljøer der var afmægtigt vrede over, at politi og det øvrige system ”ikke gjorde nok”.

Og stofbrugerne led under en alt for begrænset kontakt med behandlingssystem og øvrigt hjælpeapparat og endnu mere under de evindelige sammenstød med politi og straffeapparat. Politiet var lige så frustrerede. Alt sammen fra 1980'erne og op gennem 00'erne.

Endelig i 2009 stod det klart for enhver, at status quo ganske enkelt ikke virkede for nogen af parterne. Ingen var glade. Ingens behov eller interesser blev faktisk varetaget og med dette som erkendt udgangspunkt indledtes endelig en reel dialog, hvor aktørerne begyndte at lytte til hinanden.

Stofbrugere og socialarbejdere ønskede, at politiet ville ophøre med at jage stofbrugerne, som ikke havde brug for politi og straf, men for hjælp. Politiet erkendte på sin side denne uhensigtsmæssige og formålsløse trædemølle af pålæggelse af strafferetlige sanktioner overfor de samme igen og igen med kun forværring til følge.

Man ville gerne drosle ned, men til gengæld betingede man sig et hjælpeapparat, der var tilgængeligt 24/7.

Modellen breder sig i USA

Sådan blev LEAD til. Hvor politiet ved kontakt med stofbrugere og stofafhængige småsælgere af stof linker til hjælpeapparatet fremfor at pålægge strafferetlige sanktioner, og hvor disse svært udsatte nu får hjælp efter individuelt behov og ønske.

Der er intet krav om ophør af brug af stof, men blot hjælp i stride strømme i forhold til behandling, bolig, uddannelse, job og så videre. 

Og det virker! Mens de politiassisteret omdirigerede sammenlignet med en kontrolgruppe i markant mindre grad igen begår kriminalitet, er det samtidig dokumenteret billigere at hjælpe end at straffe. Win-win for alle!

På den baggrund breder modellen sig nu med hast i USA og lad os dog også komme i gang med det samme herhjemme. Hellere i går end i dag!