Retsstaten er bygget på magtens tre-deling mellem Folketinget (politikerne), administrationen (ministeren og embedsværket) samt domstolene.

Demokratiet har behov for magtens tre-deling, men vii skal også have en fri og uafhængig presse, der kan afsløre magthavernes fejl og mangler – det vi lidt stemningsfuldt kalder den fjerde statsmagt.

Hvis den fjerde statsmagt skal tages alvorlig, så må det være de virkelige menneskers virkelige skæbner, der står i centrum, frem for politisk spin. 

Vi kan hurtigt komme i tanke om en række eksempler, hvor medierne har formået at fungerer som vagthund overfor forsøg på magtmisbrug og manipulation. Det har dog været stærkt bekymrende at se, hvor tøvende pressen er kommet i gang i forhold til Udlændingeministerens lovbrud. Politiken er i lang tid gået enegang. Hvorfor?

En anden og for så vidt langt alvorligere sag skrev Politiken om den 15. maj 2017: "Afghansk politichef slog udviste mænd i Rigspolitiets fly i Kabul".

Ikke bare blev en udvist mand voldeligt overfaldet, men dansk politi skrev efterfølgende i den officielle udsendelsesrapport, at "generalen tildelte udlændingen 2-3 dansk med flad hånd på udlændingens kind".  (Politirapport 2. marts 2017). 

Da den pågældende mand efterfølgende blev afvist i Kabul, fordi han er iraner, kom han med tilbage til København, hvor han fortalte mig om den vold, han reelt havde været udsat for. De knytnæveslag med videre, som han beskrev, var på ingen måde foreneligt med det, som fremgik at ovenstående i politirapporten.

Det var derfor også særdeles glædeligt, at det lykkedes Politiken at komme i besiddelse af et hemmeligt notat oversendt til Folketinget, hvor den samme episode er beskrevet fuldt i overensstemmelse med det, som min klient forklarede mig.

Der er lavet et Ritzau-telegram på denne historie, som dog desværre ses stort set ikke at være blevet bragt i nogen andre medier. Trist.

Er det så en tilfældighed? Næ. Den 29. maj kan journalisten følge op med yderligere en artikel om den anden afviste asylansøger, der i det samme fly blev udsat for tilsvarende voldsanvendelse, da det var landet i lufthavnen i Kabul. Også her har ansøger en helt anden forklaring end den, som politiet har nedskrevet i den officielle udsendelserapport:

” ..I forbindelse med dette blev han af en for mig ukendt uniformeret embedsmand tildelt 3 slag i ansigtet med fald hånd..”

Nu burde det så være klart for enhver, at politiet bevidst har forsøgt at dække over voldsanvendelse fra de afghanske myndigheders side i Kabul lufthavn, for også her kan man læse i den hemmelige rapport oversendt til Folketinget, at der var tale om en betydelig voldsanvendelse.   

Har det så fået de øvrige medier til at gå ind i sagen? Næ, overhovedet ikke. Det er en trist udvikling, hvor man desværre får den tanke, at historien mangler "relevans", fordi vi ikke har nogen minister, der kan drages til ansvar, og derfor ikke indgår i det politiske spin!

Det synes at være den "politiske vinkel", der suverænt styrer nyhedsstrømmen. Så længe der var/er udsigt til, at Inger Støjberg har flertallet bag sig i sagen om den ulovlige instruks, så er det ikke en historie. Det, at virkelig mennesker ude i det virkelige liv lider skade, fordi de bliver tvunget fra hinanden, er ikke rigtig nogen historie.

På samme måde er det forhold, at virkelige mennesker er blevet udsat for virkelig vold i lufthavnen i Kabul, ikke nok til at gøre indtryk på medierne, fordi der mangler en "politisk vinkel". Men hvis den fjerde statsmagt skal tages alvorlig, så må det være de virkelige menneskers virkelige skæbner, der står i centrum, frem for politisk spin om hvem der sidder på taburetterne hvor længe.