16 Apr 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Gråzoneprostitution

Blogs

Nikita Johnson og Annelise Murakami
LivaRehab
Nikita Johnson er deltager i Liva, mens Annelise Murakami er udviklingschef i LivaRehab, der rehabiliterer mennesker med prostitutionsskader.
Blogindlæg af Nikita Johnson og Annelise Murakami
tor. 23. nov - 2017

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Torsdag, 23. november, 2017, 08:31:14

Gråzoneprostitution

Det giver ikke mening at skelne mellem sugardating og prostitution – det er én og samme sag. Det er bekymrende, at flere unge sælger seksuelle ydelser.

Sugardating er et omdiskuteret emne, der fra tid til anden behandles i medierne og forstås og italesættes som et valg, den enkelte unge tager for at forsøde sin tilværelse.

Den unges såkaldte frie valg ind i "sugardating” er en illusion, som skal aflives.

At kalde det sugardating og tale om det som at ”forsøde tilværelsen” og bruge sin krop og ungdom, er med til at retfærdiggøre og legitimere gråzoneprostitution. Det skader!

Flere undersøgelser peger på, at vareliggørelse af krop er skadelig. Når, det kommer til salg af seksuelle ydelser, ved vi, at det giver senfølger. Det har ofte en social skæv slagside og kan føre til yderligere udsathed.

Legitimering

Derfor er det bekymrende, at vi i dag ser en stigning af unge, der sælger seksuelle ydelser. I denne snarlige juletid ser vi også, at tidligere prostituerede må prostituere sig igen for at kunne finansiere højtiden.

Gråzoneprostitution defineres som: Når man bytter med seksuelle handlinger for at opnå popularitet, opmærksomhed, anerkendelse, tryghed, kærlighed, omsorg, bekræftelse, kontakt, venskab, social prestige, magt, materielle goder, mad, alkohol, cigaretter, stoffer, penge, transport, overnatningsmuligheder, beskyttelse mod vold, trusler og chikane og så videre.

Præmissen i nærværende tekst er, at gråzoneprostitution skader.

Ifølge SFI er prostitution en handling, hvor mindst to handlende personer over 18 år køber og sælger en seksuel ydelse mod betaling. Hvis personerne er under 18 år, anses det som værende strafbart.

Når, vi omtaler det som sugardating, legitimeres den unges adfærd, da det ikke anses som prostitution. Dels forstås det som et naturligt neoliberalt valg, at den unge anvender sine ressourcer – krop for mærkevarer, penge og stoffer.

Det giver derfor ikke mening at skelne mellem sugardating og prostitution – det er én og samme sag.

Intet frit valg

I begge tilfælde er der tale om en ulige magtfordeling, hvor ”sælgerne” oftest overskrider deres grænser. Det kan medvirke til problemer med tillid, grænsesætning og en følelse af ikke at kunne mærke sin krop. Man mister ejerskabet over egen krop – og det kan give alvorlige senfølger.

”Det er en krig derude, jeg kan ikke mærke mig selv, mine værdier, mine grænser blev hele tiden overtrådt," har en tidligere prostitueret sagt.

Det peger fremadrettet på, at vi dels skal turde at forstå konsekvenser af salg og bytte af kroppe, den ulighed der ligger bag, at vi må blive bedre til at informere og tydeliggøre, at der er tale om prostitution.

Den unges såkaldte frie valg ind i ”sugardating” er en illusion, som skal aflives. Vi skal oplyse om unges handlerum, deres grænser og kropslig selvbestemmelse.

Vi erfarer, at unge med tilknytning til prostitution ofte har betydelige sociale problemer, der har indflydelse på deres muligheder for uddannelse og deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Men vigtigst, så er det ulovligt at købe en mindreårigs krop.

Når der er alternativer til prostitution, er det sjældent, at det er prostitution der vælges.