FN’s klimapanel har udsendt en rapport om de tiltag, der skal begrænse de menneskeskabte påvirkninger af klimaet.

Hvis man ser på den førte politik gennem de sidste 25 år, siden FN’s klimapanel IPCC blev dannet, så ser det sort ud.

Det vigtigste budskab er skræmmende: Retningen i de globale udledninger af drivhusgasser er ikke i overensstemmelse med ønsket at begrænse den globale opvarmning til 1,5 - 2 grader celsius. 

Kan det lade sig gøre?

Hvis man ser på den førte politik gennem de sidste 25 år, siden FN’s klimapanel IPCC blev dannet, så ser det sort ud. Det ville kræve en umiddelbar og samtidig indsats fra alle landes regeringer med skrappe nationale og internationale politikker, internationalt samarbejde og udrulning af teknologier med ingen eller kun meget lave udledninger. 

Det ville kræve ændringer i adfærd og forbrugsmønstre. Det skulle ske samtidig med andre vigtige indsatser som fattigdomsbekæmpelse.

Udledningerne af drivhusgasser er fortsat med at stige, selv om videnskaben er blevet mere og mere sikker på, at de er skyld i hovedparten af den globale opvarmning. De steg i snit 2,2 procent om året fra 2000 til 2010 mod 1,3 procent fra 1970 til 2000. Og højindkomstlandenes per capita udledninger er stadig 10 gange så store som i lavindkomstlandene.

Scenarierne

Rapporten bygger på 900 scenarier. Lige som ved den forrige rapport er der kun få scenarier, der beskæftiger sig med det område, hvor alle helst vil hen! Nemlig en fremtid med mindre end 2 grader celsius højere gennemsnitstemperatur. 

Og så stikker det i øjnene, at netop de scenarier er fulde af de ’falske løsninger’, nemlig atomkraft, CCS og BECCS og til dels også geoengineering.  

Vekselrytteri

Det ligner vekselrytteri, når klimapanelet i den grad sætter sin lid til usikre og farlige virkemidler. 

Rapporten opregner selv usikkerheden forbundet med atomkraft: Risici der har at gøre med uranminedrift, drift af atomkraftværkerne, det uløste affaldsproblem, atomvåbenspredning og modstand i offentligheden. Alligevel slipper atomkraften igennem som en ’moden lavemissionsteknologi’.

CCS (CO2-fangst og -lagring) er ikke én enkelt, men en række teknologier, som alle er kendte og velafprøvede, men som endnu ikke er brugt i fuld skala på et kulkraftværk. NOAH har længe arbejdet mod CCS. Vi ser CCS som kulindustriens garanti for overlevelse – og slet ikke som en klimaløsning.  

>>SE TIDLIGERE BLOG:  arbejderen.dk/blog-indl%C3%A6g/palle-bendsen/co2-lagring-er-en-falsk-klimal%C3%B8sning 

>> NOAH's WEBSITE:  ccs-info.dk/" http://ccs-info.dk/ 

Hvis CCS anvendes på kraftværker, der fyrer med biomasse (BECCS), vil man teoretisk set have en teknologi, der trækker CO2 ud af atmosfæren (via biomassens vækst) og lagrer den dybt i undergrunden. Men det teoretiske regnestykke tager ikke højde for, at der slet ikke er biomasse til rådighed i de mængder, og da CCS kræver 25-40 procent mere brændsel, vil behovet for biomasse blive tilsvarende større.

Geoengineering er en betegnelse for endnu mere spekulative teknologier, der skal trække CO2 ud af atmosfæren eller forhindre sollyset i at nå jorden.

>>LÆS MERE OM GEOENGINERING: global-klima.org/Ressourcer/pdf-filer/geoengineering_scr.pdf