Som udgangspunkt må Danmark ikke stille særlige krav til det kød, som vi som forbrugere kan købe i køledisken. Det er jo underlagt det indre marked, og undtagelser skal derfor være begrundet i helt særlige ting.

I forvejen kan man skælde meget ud over, at undtagelserne skal være særligt begrundede (det kan for eksempel være at befolkningen i et bestemt land har nogle særlige sunhedshensyn). Men nu er fortsættelsen på salmonellasagen så kommet – og det er deprimerende.

Hvad er det for et system, vi har opbygget, hvor det er vigtigere at beskytte sit eget landbrugs ret til indtjening end at beskytte forbrugerne mod sygdom?

I Danmark er der blevet gjort en ganske stor indsats for at bekæmpe salmonella i såvel æg, som kød. Det har faktisk betydet, at man i store træk har udryddet salmonella i danske produkter.

Derfor har det danske Folketing – ganske naturligt – også haft et ønske om at stoppe salmonella i udenlandske produkter, der bliver solgt i Danmark. Allerede i 2007 ansøgte Danmark om lov til at stoppe udenlandske æg med salmonella ved grænsen – i 2012 fik vi tilladelsen. Det tog altså ”kun" fem år for EU at finde ud af, at det måske ville være i orden, at vi stoppede æg med salmonella.

Fem år lyder af meget, men når vi så ser på, hvad der sker med ansøgningen om at stoppe kyllingkød med salmonella, som blev sendt samtidig, ja så er fem år jo ingen ting: Ansøgningen er simpelthen blevet afvist af flere andre EU-lande. Dermed får vi ikke lov til at indføre de her særligt skrappe krav. Det endda på trods af, at Danmark formelt set lever op til reglerne for at få særstatus.

Det er jo dybt godnat. Først og fremmest at vi overhovedet skal bruge fem år på at få lov. Når nu det danske landbrug faktisk har gjort en stor indsats for at stoppe salmonella, så ville det da være helt oplagt, at de dels får den anerkendelse, og dels at forbrugerne kan blive beskyttet mod salmonella helt.

Dernæst er det naturligvis også tåbeligt, at flere andre EU-lande åbenbart blokerer for det. Det tyder jo på, at der er nogen der beskytter eget landbrugs ret til at sælge til os. Men helt ærligt, hvad er det dog for et system, vi har opbygget, hvor det er vigtigere at beskytte sit eget landbrugs ret til indtjening end at beskytte forbrugerne mod sygdom?

Der er ikke nogen tvivl om, at spørgsmålet om salmonella er et problem for forbrugerne, men det er jo lige så meget et demokratisk problem, at vi er indgået i en union, hvor vi skal ansøge om så indlysende ting – og ovenikøbet kan få nej. Under sidste EU-parlamentsvalg fyldte salmonella en del (sammen med blandet andet giftstoffer i sutteflasker), mon ikke dette bliver et eksempel, som vi kommer til at snakke om i år? 

Vi skal ikke snakke om salmonella, fordi det er det vigtigste problem for mange - der fylder arbejdsløshed, velfærdssamfundets generelle problemer med videre nok mere - men fordi det er et godt, konkret billede på prioriteringerne i EU-systemet, som desværre ikke sætter forbrugersikkerheden særlig højt.