På mange måder er det en skelsættende tid, som vi befinder os i. En tid der kan vise sig at være afgørende for udviklingen de kommende mange år i både Europa og verden.

Den brede folkelige og tværpolitiske modstand mod EU’s elitære projekt er vigtigere end nogensinde før.

Det er en tid, hvor nogle lande forlader EU, andre lande laver frontalt opgør med den økonomiske politik og andre igen fjerner sig på andre måder. Og det er samtidig en tid, hvor EU forsøger at bruge alle kneb og kriser til at få mere magt over medlemslandene igennem et utal af reformer, der skridt for skridt flytter magten til EU.

EU’s krise er en demokratisk krise

Man har talt meget om, at EU er i krise. Men EU’s krise de seneste år er først og fremmest en demokratisk krise.

Europæerne ønsker demokratisk indflydelse på deres tilværelse, men de ser et EU der centraliserer magten mere og mere, og dermed fjerner beslutninger og indflydelse mere og mere fra borgerne. For EU er langt hen ad vejen dybt udemokratisk.

De store traditionelle, EU-begejstrede partier har gang på gang svigtet almindelige borgeres interesser.

Vi ser det, når EU’s indre marked medfører øget social dumping. Vi ser det, når EU’s regler undergraver nationale regler for fx dagpenge og børnepenge. Vi ser det, når EU’s standarder betyder, at det blive sværere at forhindre dårligt miljø og kemi i fødevarerne.

Vi ser også, hvordan stigende ulighed og massiv svindel med skattemidler og hvidvask af penge undergraver befolkningens tillid til både regeringer, samt statslige og overstatslige institutioner.  Vi ser, hvordan erhvervslivet lobbyister får forrang frem for alle andre i EU-systemet.

Og vi ser det, når EU beslutter at sende hundredvis af millioner af skattekroner over i militærindustrien.  

Tag magten tilbage

EU-toget buldrer afsted med verdensfjerne politikere og erhvervslivet i førersædet, mens størstedelen af europæerne står tilbage på perronen. De løsninger som EU kommer med tilgodeser ikke almindelige mennesker.

Samtidig har Brexit i Storbritannien åbnet op for nye veje. En vej hvor borgerne måske igen kan tage magten tilbage. Det er dog også en vej, som kræver en stærk tværpolitisk EU-modstand, som kan fokusere på den demokratiske forankring. Der er et stort behov for at give et solidarisk, internationalistisk og demokratisk alternativ til EU!

Europæerne ønsker samarbejde og fredelig sameksistens, men de ønsker ikke at blive styret af anonyme bureaukratiske kræfter, som de ikke har valgt og ikke kan stemme ud ved et valg.

Så når Folkebevægelsen mod EU i denne uge går til Landsmøde og næste år går til EU-Parlamentsvalg, så vil det for at ”tage magten tilbage”.

Vi ønsker at befolkningen igen skal have indflydelse på deres tilværelse. Vi ønsker, at Folketinget og de øvrige nationale folkevalgte parlamenter igen skal kunne bestemme udviklingen i samfundet, og at de kan blive holdt direkte ansvarlige over for borgerne.

Vi ønsker internationalt samarbejde, der er baseret på at inkludere alle – i modsætning til EU’s lukkede klub for særligt indviede.

Den brede folkelige og tværpolitiske modstand mod EU’s elitære projekt er derfor vigtigere end nogensinde før. For kun sammen kan vi tage magten tilbage!