Sygeplejersker, pædagoger og andre offentlige ansattes lave løn er et levn fra 1950’erne, hvor manden ansås for at være hovedforsøgeren i familien. Men kønsrollerne og arbejdsmarkedet har for længst ændret sig. Derfor skal politikerne tage ansvar for den historisk betingede uligeløn og rette op på den.  

Det er ikke spor for tidligt, at Forhandlingsfælleskabet rejser kravet om lige løn til alle, uanset køn og fag.

Optakten til overenskomstforhandlingerne i 2018 er i fuld gang. I en fælles ligelønsappel til Christiansborgpolitikerne kalder de faglige organisationer FOA, Sundhedskartellet, BUPL og socialpædagogerne på et opgør med uligelønnen i Danmark. Organisationerne har opbakning fra Forhandlingsfællesskabet, der forhandler på vegne af 51 medlemsforbund.

Kravet til politikerne er, at der afsættes en lønpulje til de kvindedominerede faggrupper i den offentlige sektor. Kvinderne har et veldokumenteret lønefterslæb, når man sammenligner mande- og kvindedominerede fag med samme uddannelseslængde.

Flere politikeres svar på appellen er en automatreaktion. De vil ikke blande sig i forhandlingerne mellem arbejdsmarkedets parter, siger de. Men sandheden er, at politikerne allerede er dybt involveret. Det var folketingspolitikere, der stod bag tjenestemandsreformen i 1969, hvor sygeplejersker, pædagoger og læreres løn blev indplaceret i et lønhierarki, hvor de kvindedominerede fag kom nederst i rangordenen. Det er det politiske flertal i Folketinget, der i økonomiforhandlinger med regioner og kommuner og i finansloven bestemmer, hvor mange penge der er til rådighed i den offentlige sektor og dermed også, hvor meget der kan forhandles om til overenskomsterne. Så kan de vel også bestemme, at der skal være en ekstra lønpulje til de kvindedominerede fag.

Et flertal af danskerne bakker vores lønkrav op, når de bliver spurgt i undersøgelser. Sygeplejersker har lagt deres lønsedler ud til offentligt skue på de sociale medier og har der mødt stor opbakning til en højere løn. Det på trods af at innovationsminister Sophie Løhde før jul udtalte, at offentligt ansatte havde fået for meget i løn sammenlignet med det private arbejdsmarked. Ministerens udtalelse baserede sig på tal fra Finansministeriet. Men lønforskellene mellem offentligt- og privatansatte var beregnet på en udvalgt og relativ kort periode. Det er at manipulere med tallene. For sammenligner man lønudviklingen i det private og offentlige over en længere periode, kan man se, at lønningerne følges ad. Den offentlige løn reguleres, så den følger udviklingen på det private arbejdsmarked.

Gode offentlige hospitaler, skoler og børnehaver er forudsætningen for en velfungerende privat sektor. Det er længe siden, de fleste mødre gik hjemme med børnene. Det er ikke spor for tidligt, at Forhandlingsfælleskabet rejser kravet om lige løn til alle, uanset køn og fag. Må 2018 blive det år, hvor vi tager et historisk opgør med den utidssvarende lave løn til de kvindedominerede fag.