Fredag aften. Endelig weekend. Nu står den på lækker mad og et godt glas vin eller to. I supermarkedet er der tilbud på den dér gode rødvin. Fra Sydafrika, kommer den vist.

Landbrugs-industrien er fortsat struktureret stort set efter den gamle apartheidmodel: De hvide ejer gårdene og profitten, mens de sorte er ansat til en lav løn og uden særlig beskyttelse.

Mens du nyder vinen, kan du overveje, hvordan den mon er produceret. Hvem har egentlig lavet den? Måske googler du vingården. Her finder du sandsynligvis et billede af de smukke vinmarker og et af en blond og smilende familie. Det er os, der har lavet din vin, siger de. Men det er ikke helt korrekt.

Den smilende familie ejer måske nok vingården. Men det er ikke dem, der har gået i markerne og plukket druer eller tappet vinen på flasker på fabrikken. Det har arbejderne, landarbejderne. Og de har brug for vores støtte.

Rutinemæssig underbetaling

I Sydafrika er der mere end 300.000 vinarbejdere. Særligt i Western Cape er der gode betingelser for landbrug, og her dyrkes al den sydafrikanske vin, du kan købe i dit supermarked. Men bag de smukke vinmarker gemmer sig en skyggeside, arven fra apartheid.

For selv om det efterhånden er mange år siden, at Mandela og de andre lancerede det nye Sydafrika – regnbuenationen – så er landbrugsindustrien fortsat struktureret stort set efter den gamle apartheidmodel: De hvide ejer gårdene og profitten, mens de sorte er ansat til en lav løn og uden særlig beskyttelse.

Naturligvis er der sket noget siden 1994. Lovgivningen er blevet forbedret, og arbejderne har ret til en mindsteløn, ordentlige sikkerhedsforanstaltninger og til at organisere sig i lovlige fagforeninger. Men lovgivningen overholdes langtfra altid.

Landarbejderne underbetales rutinemæssigt, og der ses stort på sikkerhed og sundhed på arbejdspladserne. Dertil kommer uretmæssige fyringer og udsættelser fra tjenesteboliger. De lokale fagforeninger rapporterer, at de møder en ekstremt fjendtlig attitude fra gårdejerne, og mange arbejdere har oplevet at blive truet eller fyret, når de melder sig ind i en fagforening eller fortæller offentligt om deres arbejdsforhold. Læs for eksempel Claudines historie hér.

Man kan spørge sig selv, hvem der bærer ansvaret for dårlige arbejdsforhold i den sydafrikanske vinindustri. Det lette svar er arbejdsgiverne. Men så simpel er verden ikke. I dagens globaliserede samfund kan vi ikke se os fri fra at være en del af problemet. Det er jo os, der køber vinen.

Vi forbrugere i Danmark har en unik mulighed for at støtte op om arbejdernes forbedrede livs- og arbejdsvilkår. Det kan vi gøre ved at stille krav til de varer, vi køber. Vi kan insistere på ikke at bidrage økonomisk til udnyttelse af arbejdere. 

Skriv under på vores appel

Men her løber vi ind i et problem. For hvordan skal man egentlig som forbruger kunne vide, om varerne i supermarkedet er produceret af underbetalte arbejdere? Eller om et givent firma aktivt afholder arbejderne fra fagforeningsmedlemskab? Når vi handler, kan vi navigere efter forskellige ting – pris, selvfølgelig, men også mærkningsordninger: Måske går vi efter økologisk mælk, Fairtrade-kaffe eller svanemærkede rengøringsmidler. Men når det kommer til arbejdsrettigheder, har vi intet at navigere efter.

Der findes ikke en mærkning af, hvorvidt et produkt er produceret i respekt for arbejdernes rettigheder. Derfor må vi forlade os på en forventning om, at de danske forhandlere nok ikke vil forhandle varer, der krænker menneskers rettigheder – ville de vel?

Langt de fleste danske forhandlere har faktisk en klar politik på området. Når de indkøber varer fra såkaldte ’risikolande’, så skal producenterne opfylde en række betingelser. Og det er jo en prisværdig politik. Men den må følges op med praksis.

Når supermarkederne besøger vingårdene, er det (også) med henblik på at vurdere produktionsforholdene. Men det er ikke meget værd, når man udelukkende lytter til gårdejerens beskrivelse. Og man kan ikke forvente, at en udsat arbejder skal sige sandheden om sine arbejdsvilkår, når chefen står lige ved siden af. Derfor må danske indkøbere af vin fra Sydafrika ændre praksis.

Det må og skal være en ubrydelig regel, at arbejdernes repræsentanter inviteres med ved bordet, og at arbejderne får mulighed for at dele deres erfaringer i et fortroligt rum. Vi som forbrugere skal kunne stole på, at vi ikke uforvarende serverer udnyttet arbejdskraft til middagen fredag aften.

Hjælp os med at lægge pres på de danske forhandlere! Kræv, at de sikrer sig mod udnyttelsen af de sydafrikanske vinarbejdere.

Skriv under på vores appel – og følg kampagnen.