07 Feb 2026  

KBH: Let skyet, 10 °C

Jeg er stolt af FOA Ungdom

Blogs

Tanja Lauenborg
Talsperson FOA Ungdom
22 år. Delegeret. Uddannet social- og sundhedsassistent. Medlem af FOA Randers. Talsperson FOA Ungdom. Med i Ungdomsnetværket og den ene af to ungdomsrepræsentanter i hovedbestyrelsen.
Blogindlæg af Tanja Lauenborg
tor. 31. okt - 2013

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Torsdag, 31. oktober, 2013, 13:43:15

Jeg er stolt af FOA Ungdom

Det er min første kongres i FOA, så jeg gik på talerstolen med en god portion sommerfugle i maven.

Da FOA Ungdom og FOA elev ankom i aftes (onsdag, red.), var det med stor spænding og en masse sommerfugle i maven! Vi har haft et intensivt forberedelsesprogram frem til kongressen igennem syv måneder.

Da jeg kom ind i selve salen og øvede et minut af min tale, fik jeg et sug igennem hele kroppen - det virkede næsten uvirkeligt at være her. 

Den officielle kongres startede ud med åbningstale af vores næstformand, Mona Striib, som holdte en god tale - som altid! 

Beretningen nævnte ikke ungdommen. Det er ærgerligt. Det er trods alt os, der skal overtage fagbevægelsen.

Jeg var forberedt på, at nu skulle det formelle starte, men så kom Rikke fra Aalborg-afdelingen og sang nogle smukke sange, så smukke at selv englene vil være misundelige! 

Jeg har altid høje forventninger til vores forbundsformand. Hans beretning varede 1 time og 26 minutter, desværre indeholdt den ikke ét ord om ungdommen. Det, synes jeg, er ærgerligt. Det er trods alt os, der skal overtage fagbevægelsen, men det gav så mulighed for, at vi selv kunne komme med ungdommens synspunkter.

Efter Dennis' beretning, var det min tur til at indtage talerstolen og komme frem med ungdommens beretning.

Det er min første kongres i FOA, så jeg gik på talerstolen med en god portion sommerfugle i maven.

Ungdomsarbejdsløshed

Jeg havde to store budskaber.

Der skal være et særligt fokus på ungdomsarbejdsløshed.

Vi ved, vi kommer til at mangle arbejdskraft på vores områder, derfor er det vigtigt, vi gør noget ved problemet nu, ellers taber vi en hel generation på gulvet, før vi unge får chancen for at vise, hvad vi kan bidrage med på arbejdsmarkedet. 

Hovedbudskabet er, at vi ikke vil uddannes til arbejdsløshed, men til beskæftigelse! 

Det andet budskab var skoling. 

I FOA snakker vi ofte om naturlig afgang - vi ønsker også naturlig tilgang. Vi skal kæmpe for, at FOA forsat er en fagpolitisk aktør, når det handler om arbejdsmarkedspolitik.

For at det kan lade sig gøre, er det vigtigt, at der er et naturligt flow i afdelingerne - med det mener jeg, at vi unge skal skoles og have kompetencerne til at kunne overtage pladser i afdelingsbestyrelserne, næstformand og formandsposter med tiden.

En stærkere fagbevægelse

Vi ønsker en endnu stærkere fagbevægelse. 

Billedeligt talt: Prøv at forstille dig en jysk landmand. Han er afhængige af, at hans høst går godt, for at overleve. Han starter med at så en masse frø på marken, derefter passer og plejer han dem i mange måneder. Han vander dem med det formål at få dem til at spire. Når hans frø spirer, er han klar til at høste og se, hvordan hans arbejde har båret frugt.

På samme måde er FOA også nødt til at så nogle frø, som kan spire. Jeg ser FOA ungdom som de små frø - små frø, der en dag skal høstes. Vi har et fælles ansvar for, at høsten bliver en succes.

Jeg er stolt af mit fag - jeg er stolt af at være en del af FOA - jeg er stolt af FOA Ungdom!