Danmark har på linje med andre lande tilsluttet sig målet om, at stigningen i den globale middeltemperatur skal holdes under to grader i forhold til præ-industrielt niveau. Hvis dette med rimelig sandsynlighed skal kunne opfyldes, kan vi indtil år 2050 kun tillade os at afbrænde en fjerdedel af de allerede påviste reserver af fossile brændsler – heraf kun halvdelen af naturgasreserverne.

 I Danmark skal der ikke pumpes kemikalier ned i vores undergrund og produceres radioaktivt og miljøfarligt spildevand. 

Derfor skal ikke alene 75 procent de fossile reserver forblive i undergrunden, men efterforskning for at finde nye reserver skal stoppes. Det gælder i særlig grad efterforskning og indvinding af ikke-traditionelle fossile brændsler som skifergas, tjæresand og arktisk olie, som i tillæg er forbundet med helt uacceptable miljø-, natur- og helbredsmæssige konsekvenser.

Med regeringens prisværdigt ambitiøse mål om, at halvdelen af elforbruget i 2020 skal leveres af vind, at kulkraften skal afvikles inden 2030, og at der skal omstilles til 100 procent  vedvarende energi i 2035 i el- og varmesektoren og i transportsektoren i 2050, kan det danske behov for naturgas i udfasningsperioden dækkes fra de eksisterende felter i den danske del af Nordsøen. Dansk skifergas vil altså udelukkende gå til eksport.

Uholdbar kurs

Det er modstridende og uholdbart, at Danmark vil afvikle egen brug af naturgas og andre fossile brændsler, men så ikke siger nej til dansk produktion og eksport af skifergas. Derfor burde den danske regering allerede nu have sagt nej til indvinding af skifergas ligesom det er sket i Frankrig, Bulgarien og i en række landes delstater.

Erfaringerne fra USA viser, at produktion af skifergas med hydraulisk frakturering (”fracking”) også er forbundet med en række uacceptable konsekvenser for miljø, natur og sundhed.

For at få metan (skifergas) ud af skiferlaget i undergrunden skal skiferen opsprækkes, og det gøres ved under højt tryk at pumpe vand, kemikalier og sand ned og vandret ind i skiferlagene.

Da produktionen af skifergas fra hver boring falder markant i løbet af tre år, skal der i tusindvis af boringer til – i værste fald op til tre boringer pr. km2. Hver frakturering kræver 10 millioner liter vand tilsat 50 tons forskellige kemikalier - og der skal foretages mange fraktureringer for hver boring.

Truer drikkevandet

Hvis Danmark åbner op for produktion og eksport af skifergas, vil det derfor føre til store mængder kemikalieforurenet spildevand med rester af radioaktive stoffer og tungmetaller fra den opsprækkede alunskifer - med stor risiko for forurening af grundvand og drikkevand.

Greenpeace siger klart nej til skifergas. I Danmark skal der ikke pumpes kemikalier ned i vores undergrund og produceres radioaktivt og miljøfarligt spildevand. Vi skal ikke spille hasard med vores grundvand og drikkevand for at indvinde og eksportere et fossilt brændsel som skifergas, som Danmark ikke har brug, og som modarbejder målet om at holde stigningen i den globale middeltemperatur under to grader.

Franske Total (80 procent) og statslige Nordsøfonden (20 procent) fik i juni 2010 desværre tildelt licenser til at efterforske og udvinde skifergas i Nordjylland og Nordsjælland – i alt omfattende godt 5200 km2. Uden nogen form for forudgående debat.

Modstand vil vokse

Men den folkelige modstand vil vokse i takt med, at befolkningen får information om, hvad en eventuel dansk skifergasproduktion vil indebære. Det skete i Nordjylland og førte til, at Frederikshavn Byråd i februar i år satte hælene i og forlangte en fuld VVM-undersøgelse for at kunne vurdere, om man vil tillade Totals efterforskningsboring ved Dybvad. Det har forsinket Totals tidsplan med et år.

Regeringen bør allerede nu indse, at der i vores lille, tætbefolkede land, hvor 99 procent af drikkevandet er oppumpet, urenset grundvand, aldrig bliver folkelig opbakning til et dansk skifergas-mareridt.