Under valgkampen til Folketinget diskuteredes mere eller mindre ambitiøse mål for indholdet i en ny klimalov, der skal sikre, at Danmark overholder vores andel af de globale CO2-reduktioner, der skal til ifølge Parisaftalen.

Med en høj pris på CO2-udledning kan vi effektivt stoppe for afbrændingen af klimaskadelig fossil energi.

Disse målsætninger er bestemt nødvendige, men Danmark kan ikke alene løse klimakrisen. Derfor har forskere og økonomer i lang tid anbefalet en klimapolitik ud fra ”forureneren betaler-princippet”, konkret ved en øget beskatning af CO2-udledning for at løse klimakrisen mest effektivt.

Ideelt set bør en sådan skat være global, men det vil realistisk set ikke kunne besluttes indenfor de næste få år. Men klimakrisen kan ikke vente på den ideelle løsning, så der skal handles nu.

Klimaskatten

Derfor har en række EU-borgere i netværket Citizens’ Climate Lobby Europe besluttet at lancere et borgerforslag på EU-niveau, der inden maj 2020 skal indsamle én million underskrifter fordelt på mindst syv medlemslande.

Forslaget skal derpå drøftes i Europaparlamentet, og derefter kan Kommissionen udarbejde et lovforslag til efterfølgende vedtagelse. Det konkrete borgerforslag kaldes på dansk for ”Klimabidrag og -bonus” (Carbon Fee and Dividend på engelsk).

Metoden går ud på, at CO2-udledning indenfor EU får pålagt en langsomt stigende pris, kaldet klimabidraget, som sidenhen bliver returneret til borgerne, kaldet klimabonussen. Derudover vil grænseoverskridende handel med lande udenfor EU blive reguleret ved en såkaldt grænsebeskatning (Border Carbon Adjustment Tax).

Modellens største fordel er, at den har en bred, tværpolitisk appel og en iboende retfærdighed ved, at virksomhederne og forbrugerne kommer til at betale for den andel, som de forurener, men at den ikke ”vender den tunge ende nedad” og skaber social ulighed, sådan som man kan frygte ved implementering af CO2-afgifter.

Det giver alle incitament til og mulighed for at handle klimavenligt. Modellen blev implementeret i Canada per 1. januar 2019, og også den verdensberømte økonom og nobelprismodtager Joseph Stiglitz har opfordret EU til at benytte denne model, som vil lægge pres på andre lande udenfor EU til at følge trop.

Opbakning i Danmark

Med forskere og økonomer i ryggen vinder den også øget opbakning herhjemme. Således har partiet Radikale Venstre taget modellen til sig i sin rene form og vil arbejde aktivt for at få Klimabidrag og -bonus med i EU-arbejdet. Men modellen har under folketingsvalgkampen også fået positive tilkendegivelser fra Konservative Folkepartis, Alternativets, SF's og Enhedslistens kandidater.

Med en høj pris på CO2-udledning kan vi effektivt stoppe for afbrændingen af klimaskadelig fossil energi. I skrivende stund har knap 1000 ud af de nødvendige 10.000 danskere underskrevet underskriftsindsamlingen, der kan findes her.