Som formand i den Almennyttige forening ForRetssikkerhed – Foreningen for erstatning til syge på kontanthjælp – har jeg stævnet Københavns Kommune for uberettiget at fastholde en borger på kontanthjælp.

Siden 2013 har Københavns Kommune fastholdt mere end ti tusind udsatte borgere på kontanthjælp.

Borgeren har været 18 år på kontanthjælp og har flere gange søgt om ressourceforløb, men borgeren har aldrig fået en afgørelse med klagevejledning. Først da jeg kommer ind i sagen som partsrepræsentant, begyndte kommunen at sende sagen til rehabiliteringsteamet. 

I forløbet blev borgeren ramt af kontanthjælpsloftet, fordi hun ifølge Københavns Kommune ikke var berettiget til et ressourceforløb, på trods af at hun i årevis havde opfyldt alle betingelser for ressourceforløb, men uden en afgørelse fik hun aldrig mulighed for at få afslaget prøvet i Ankestyrelsen. Borgeren endte med ikke at få ressourceforløb men førtidspension, hvilket klart underbygger, at hun som minimum skulle have haft et ressourceforløb noget før.

Sagen er principiel

Her den 25.-26. juni har vi afsluttende retsmøde i Københavns Byret, hvor der vil blive taget stilling til, om Københavns Kommune er erstatningspligtig, fordi den som minimum burde have tilkendt ressourceforløb noget før. Retssagen er principiel, da en sådan sag ikke tidligere er set i vores retssystem.

Jeg håber, Københavns Kommune blive sat på plads af byretten og får én over snuden, og at der er flere, som begynder at stævne Københavns Kommune i lignende sager. Siden 2013 har Københavns Kommune fastholdt mere end ti tusind udsatte borgere på kontanthjælp.

– Borgere hvor kommunen selv vurderer, at de ikke kan komme i arbejde eller uddannelse inden for 12 måneder.

– Borgere hvoraf mange af dem har søgt om ressourceforløb uden at få en afgørelse.

– Borgere hvoraf rigtig mange af dem som minimum burde havde fået et ressourceforløb, da kontanthjælp er en midlertidig ydelse, og de har komplekse problemer ud over ledighed.

Københavns Kommune har stadig ikke offentliggjort sagsbehandlingsfrister på deres hjemmeside for ressourceforløb, hvilket er i strid med retssikkerhedsloven.

Systematisk brud på loven

Da jeg tilbage i 2013 gik ind i kampen for en anstændig behandling af kronisk syge parkeret på kontanthjælp, gik det meget hurtigt op for mig, at kommunerne konsekvent og systematisk bryder loven på daglig basis.

Jeg hørte den samme historie igen og igen, og da jeg begyndte at blive bisidder og partsrepræsentant, så jeg det samme igen og igen: Mennesker fastholdt på kontanthjælp i årtier uden en eneste begrundet afgørelse med klagevejledning.

Med reformen af førtidspension og fleksjob i 2013 gik det helt galt, fordi kommunerne brugte rehabiliteringsteamet og diverse screeningsteams til at undgå at lave afgørelser.

Borgere, der søgte om at komme til rehabiliteringsteam for at få enten ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, fik gang på gang besked om, at det havde rehabiliteringsteamet, screeningsteam eller en faglig koordinator afvist, fordi sagen ikke var klar, men ofte uden at borgeren fik at vide, hvad der reelt manglede i sagen og altid uden en skriftlig afgørelse med klagevejledning.

Svært at forstå – svært at reagere

Når borgere pressede på for en afgørelse, så de kunne klage til Ankestyrelsen, fik de stukket en principafgørelse i hånden, som for de fleste er det rene volapyk:

"Borgeren har ikke krav på at få sin sag forelagt for rehabiliteringsteamet. Kommunen har kun pligt til at forelægge sagen for rehabiliteringsteamet i det tilfælde, hvor kommunen vurderer, at der er grundlag for at påbegynde behandling af sag om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension."

"Det fremgår af lovbemærkningerne, at kommunens forelæggelse af sager for teamet er en del af den faktiske forvaltningsudøvelse som led i sagsbehandlingen, og at der derfor ikke kan klages over, at sagen forelægges eller ikke forelægges for teamet."

Rigtig mange kronisk syge borgere fastholdt på kontanthjælp har ikke ressourcerne til at sætte sig ind i lovgivning. De kender ikke til Ankestyrelsen, og at de har ret til en begrundet afgørelse med klagevejledning, og selv dem med ressourcer bankede igen og igen hovedet mod denne nye mur af løgne fra kommunernes side.

Manglende klagevejledning

For det som kommunerne ikke oplyste om, selv om det stod i selvsamme principafgørelse, var, at et afslag på at sende sagen til rehabiliteringsteamet er det samme som et afslag på ressourceforløb eller fleksjob, og at man har krav på en afgørelse med klagevejledning!!

"Et afslag på at påbegynde behandling af sag om fleksjob vil efter Ankestyrelsens praksis være at betragte som en afgørelse, som borgeren kan klage over. Vi henviser til principafgørelse 64-11, hvorefter jobcentrets afslag på at afklare arbejdsevnen måtte anses for en afgørelse, der tilsigtede at have retsvirkning efter sit indhold, det vil sige afslag på fleksjob på det foreliggende grundlag."

Jeg begyndte i stor stil at oplyse og lave skabeloner, så kronisk syge kunne få en afgørelse, hvilket faktisk virkede for rigtig mange mennesker og stadig gør.

I 2015 kom Ankestyrelsen med en principafgørelse, som slår fast med syvtommersøm, at man har krav på en afgørelse ved ansøgninger om ressourceforløb, og dermed blev det lidt nemmere at få en afgørelse.

Men kun hvis man bruger de rigtige ord og henviser til principafgørelse 83-15, som den hedder. Men hvad med alle dem, som ikke bruger de rigtige ord og derfor aldrig har fået en afgørelse, selv om de har søgt om for eksempel ressourceforløb? Hvad med deres retssikkerhed?

For kommunerne prøver stadig at bilde folk ind, at de ikke kan ansøge om ressourceforløb, og undlader at træffe en afgørelse med klagevejledning, som for eksempel Rødovre Kommune gjorde januar i år, i et skriftligt svar ovenikøbet.