Tilbage i 2013, da man lige havde opfundet ressourceforløb, havde Københavns kommune over 24.000 kontanthjælpsmodtagere. Heraf var over 12.000 aktivitetsparate – det vil sige vurderet af kommunen til at være langt fra ordinært arbejde eller uddannelse.

Et helt simpelt krav må være, at vildledning af syge borgere stopper.

Af de 24.000 kontanthjælpsmodtagere havde mere end 3000 været på kontanthjælp i mere end 10 år!

På trods af dette tilkendte Københavns Kommune kun i alt 669 ressourceforløb i 2013-2014.

Ovenikøbet lykkedes det Københavns Kommune at undgå at få en eneste klage over afslag på ressourceforløb på det foreliggende grundlag behandlet i Ankestyrelsen. København benyttede sig af den nemmeste metode til at undgå at tabe en sag i Ankestyrelsen, som er ganske simpelt at lade være med at træffe en afgørelse. 

Københavns Kommune har ikke har truffet en eneste afgørelse om afslag på ressourceforløb på det foreliggende grundlag fra 2013 helt frem til juni 2017? Det ved jeg, fordi jeg har fået aktindsigt i alle afgørelser om ressourceforløb fra Københavns Kommune, der er blevet behandlet i Ankestyrelsen.

Denne aktindsigt viser, at den første sag, der drejer sig om afslag på ressourceforløb, hvor kommunen ikke vil forelægge sagen for rehabiliteringsteamet, er dateret 12. juni 2017. Den 12 december 2017 erklærer Ankestyrelsen afgørelsen for ulovlig.

Københavns Kommune har stadig ikke offentliggjort sagsbehandlingsfrister for ansøgninger om ressourceforløb, hvilket er i strid med retssikkerhedsloven.

Så syge borgere i København fastholdes stadig på kontanthjælp og vildledes stadig groft i deres forsøg på at få kompensation for tab af arbejdsevne. 

Klokkeklare ulovligheder

Jeg er såre forundret over, at der ikke er flere borgere og politikere i Københavns Kommune der tager fat i disse klokkeklare ulovligheder. Det er helt grundlæggende for retssikkerheden for kronisk syge parkeret på kontanthjælp, at de har ret til at søge om et ressourceforløb eller et fleksjob, få en afgørelse med begrundelse og klagevejledning og få prøvet deres sag i Ankestyrelsen.

Borgere, organisationer og politikere burde starte med at spørge ind til igen og igen, hvorfor den brede og gode aftale om udsatte fra 2015 ikke er blevet ført ud i livet? I aftalen blev forvaltningen pålagt hurtigt at screene de mest syge på langvarig kontanthjælp.

"Målet for denne målgruppe er, at borgeren inden for 23 uger har fået forelagt og behandlet deres sag på rehabiliteringsteam og modtaget en afgørelse, der afklarer om de er i målgruppen for fleksjob eller ressourceforløb", står der i aftalen, der også slår fast at:

"De borgere, hvor det er åbenlyst formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen, skal hurtigst muligt have tilkendt en førtidspension eller fleksjob."

Nogen må have set den fantastiske aftale som en bombe under kommunens stramme økonomi for straks, aftalen var landet med et bredt politisk flertal, blev direktøren skiftet ud og en ny økonomidirektør fra Frank Jensens forvaltning – Bjarne Winge – overtog styringen af Beskæftigelsesforvaltningen og satte straks en stor fed kæp i aftalen om udsatte.

Pres har haft effekt

Siden er der blevet lagt et enormt pres på Københavns jobcentre fra de sociale modstandsbevægelser og efter kun to år som direktør for Beskæftigelsesforvaltningen og en masse møgsager røg Bjarne Winge heldigvis ud af vagten, og endelig her i 2019 kan vi se, at der er sket en reel og dramatisk stigning i antallet af afklaringer til førtidspension med en fordobling i forhold til 2018 og en seksdobling i forhold til 2014 og 2015, hvor Københavns Kommune ramte bunden med mindre end 300 nytilkendelser om året.

1880 nye førtidspensioner blev det til i 2019, hvilket alle, der har deltaget i kampen for en anstændig behandling af kronisk syge i København, skal være enormt stolte af.

Stadig efterslæb

Men der er ingen grund til at hvile på laurbærrene, for København har stadig et enormt efterslæb med over 12.000 på kontanthjælp, over 4000 i ressourceforløb, 1579 ledige fleksjobbere og et ukendt antal uden forsørgelse. København har stadig under halvdelen af de førtidspensionister og fleksjobbere, som Århus Kommune har i forhold til indbyggertal.

Et helt simpelt krav må være, at vildledning af syge borgere stopper, og Københavns Kommune offentliggør sagsbehandlingsfrister og sikrer afgørelser og klagemulighed i alle sager.