14 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ø: Stop byggeriet af Storstrømsbroen, indtil sikkerheden er på plads

Livsfarligt brobyggeri

Ø: Stop byggeriet af Storstrømsbroen, indtil sikkerheden er på plads

Arbejdstilsynet har indtil nu givet 140 påbud og forbud for brud på arbejdsmiljøreglerne til de firmaer, der bygger Storstrømsbroen. Sikkerheden har haltet fra start, og nu kræver Enhedslisten byggeriet stoppet, indtil arbejdsmiljøet er i orden – alternativt at den italienske totalentreprenør sættes fra bestillingen.

Storstrømsbroen forventes at stå færdig i 2024.
FOTO: Vejdirektoratet
1 af 1

Stop byggeriet på den nye Storstrømsbro, indtil arbejdsmiljøforholdene er forsvarlige, eller der er fundet et nyt firma, der kan udføre arbejdet sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Det er uacceptabelt, at folk skal gå på arbejde med fare for at komme til skade eller i værste fald miste livet.
Christian Juhl, Enhedslisten

Sådan lyder anbefalingen fra Enhedslistens arbejdsmiljøordfører Christian Juhl.

– Det råber til himlen, at det italienske konsortium Storstrøm Bridge Joint Venture ikke har styr på arbejdsmiljø og sikkerhed på det store byggeri. Selv ikke helt elementære forhold som adgangsveje har de styr på. Derfor vil det eneste rigtige være at stoppe arbejdet, indtil de har styr på forholdene, eller der er fundet en ny entreprenør, siger Christian Juhl til Arbejderen.

Storstrøm Bridge Joint Venture (SBJV) er totalentreprenør på byggeriet, og italienerne sidder sammen med underentreprenørfirmaer fra Rumænien og Portugal på omkring 75 procent af projektet.

>>LÆS OGSÅ: Udenlandske firmaer dominerer opførelsen af Storstrømsbroen

140 påbud og forbud

Problemerne med elendigt arbejdsmiljø og sikkerhed har stået på siden byggeriets start i september 2018 og ser ud til at fortsætte. Arbejdstilsynet har således rundet 140 alvorlige påbud og forbud og betegner i visse situationer arbejdsmiljøet som "livsfarligt", viser en aktindsigt, som Fagbladet 3F har søgt.

Ifølge Arbejdstilsynets tilsynsførende, der har været på kontrolbesøg på Storstrømsbroen, har bygningsarbejdere blandt andet været i fare for "død'', ''knoglebrud'' og ''amputering''.

Christian Juhl peger på, at forholdene ikke bliver mindre kritisable af, at flere skadede håndværkere fra brobyggeriet aldrig har fået deres arbejdsulykker anmeldt til myndighederne.

– Det er stik imod reglerne. Man kan ikke blive ved med at se igennem fingre med de alvorlige og gentagne brud på arbejdsmiljøreglerne. Det er uacceptabelt, at folk skal gå på arbejde med fare for at komme til skade eller i værste fald miste livet. Jeg mener, at tiden er kommet til at statuere et eksempel og opsige samarbejdet med det italienske konsortium, lyder det fra Christian Juhl.

Ordføreren har gentagne gange råbt vagt i gevær og også tidligere rejst kravet om at finde en anden entreprenør, der kan gennemføre byggeriet sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Det skete blandt andet for et år siden, hvor han havde kaldt både beskæftigelsesminister og transportminister i samråd for at få dem til at reagere og sikre, at der blev rettet op på arbejdsmiljøet på det offentlige milliardbyggeri til 2,1 milliarder kroner. 

Ministre i samråd den 20. januar

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) var også i samråd om arbejdsmiljøproblemerne på brobyggeriet i november måned 2019. Her forsikrede ministeren, at regeringen tager problemerne på byggeriet alvorligt, men sagde også, at det er Transportministeriets ansvar at tage stilling til, om entreprenøren kan løfte opgaven. Hummelgaard lovede, at han ville afholde et møde med transportminister Benny Engelbrecht for at diskutere, hvad der videre kan gøres.

>>LÆS OGSÅ: 102 påtaler fra Arbejdstilsynet på Storstrømsbroen 

– Begge ministre har tidligere medgivet, at arbejdsforholdene ikke er i orden. Det er de tilsyneladende stadig ikke, så nu kalder jeg Benny Engelbrecht og Peter Hummelgaard i samråd igen. Det bliver den 20. januar, siger ordføreren fra Enhedslisten.

Ministrene skal blandt andet svare på, hvilke konsekvenser det skal have, at Arbejdstilsynet kalder arbejdsmiljøet for livsfarligt, og om de har tillid til, at det italienske konsortium kan gennemføre byggeriet forsvarligt. Endelig vil Christian Juhl gerne have svar på, hvad ministrene vil foretage sig, når arbejdsulykker på byggeriet ikke anmeldes.

Vejdirektoratet er statens bygherre

Det er Vejdirektoratet, som er en styrelse under Transport- og Boligministeriet, der er bygherre på Storstrømsbroen. Palle Bisgaard, der er næstformand i 3F's Byggegruppe, mener, at direktoratet derfor har et ansvar for at sikre ordentlige arbejdsforhold for de ansatte på broprojektet.

– Det er da også mit indtryk, at Vejdirektoratet tager sit ansvar alvorligt og med forskellige tiltag forsøger at presse deres entreprenører. Når det er sagt, kan jeg konstatere, at man ikke har opnået de helt store forbedringer, siger Palle Bisgaard til Arbejderen.

Palle Bisgaard medgiver, at det må være svært at holde styr på et så stort byggeprojekt, hvor hovedparten af firmaerne er udenlandske og kommer med helt andre faglige traditioner end dem, der kendetegner det danske arbejdsmarked.

– 3F har adskillige gange taget de problemer op overfor bygherren, som vi bliver opmærksomme på, og påpeget, at det, der foregår, er langt ude over kanten.

Problemer står i kø

Her hentyder 3F-næstformanden til fire måske seks arbejdsulykker, som fagforbundet har kendskab til ikke er blevet anmeldt. Fagbladet 3F har tidligere afsløret, at den italienske totalentreprenør og de rumænske og portugisiske byggefirmaer aflønner de udenlandske arbejdere med op til 7.500 kroner mindre om måneden, end lokale bygningsarbejdere får. Og senest har der været sagen med to bygningsarbejdere ved den portugisisk ejede underentreprenør New Building Services, som Fagbladet 3F har optalt. De to meldte sig ind i 3F, stillede op til valg som tillidsrepræsentanter og blev to dage efter sendt hjem til Portugal med besked om ikke at vende tilbage.

Forbundets byggegruppe har også kendskab til andre graverende forhold på Storstrømsprojektet, som han dog ikke ønsker at uddybe nærmere.

– Forholdene er oprørende, og jeg mener, at det må have konsekvenser for hovedentreprenøren, at de ikke formår at løfte opgaven, så medarbejderne kan gå trygge på arbejde, men det må være op til Vejdirektoratet at vurdere hvilke konsekvenser.

Vejdirektoratet: Vi har tillid til SBJV

De mange problemer, som 3F og Enhedslistens arbejdsmiljøordfører påtaler, har fået Vejdirektoratet til for nylig at indføre nye tiltag for at stramme op på sikkerheden, skriver Niels Gottlieb, der er projektchef i direktoratets anlægsafdeling, den 11. januar i en mail til Arbejderen:

"Vi har øget Vejdirektoratets eget arbejdsmiljøtilsyn, og vi har lavet yderligere indskærpninger. Blandt andet i forhold til at gå ind og give advarsler og bortvisninger, hvis folk på pladsen overtræder arbejdsmiljølovgivningen. Vi har opgraderet arbejdsmiljøuddannelsen – såkaldte toolbox-kurser for medarbejderne, som gør, at der bliver øget fokus på sikkerheden på arbejdspladsen."

På spørgsmålet om, hvorvidt Vejdirektoratet fortsat har tillid til, at Storstrøm Bridge Joint Venture kan udføre opgaven, uden at det på et tidspunkt kommer til at koste liv, svarer Niels Gottlieb:

"Ja, og vi har som nævnt ovenfor iværksat skærpede procedurer for at sikre arbejdsmiljøet på byggepladsen."

Hypotetisk at opsige kontrakten

Forslaget fra Enhedsliste-politikeren om at statuere et eksempel og opsige kontrakten med den italienske hovedentreprenør er slet ikke en mulighed, som Vejdirektoratet har overvejet:

"Det er en helt hypotetisk diskussion, som vi ikke beskæftiger os med på nuværende tidspunkt."

Hvad skal der til, før det kan komme på tale?

"Vejdirektoratet har stor fokus på at forbedre arbejdsmiljøet og optimere produktionen på Storstrømsbro-byggeriet, i øvrigt i nært samarbejde med byggeriets hovedentreprenør SBJV. Vi har absolut ingen planer om at afbryde samarbejdet med hovedentreprenøren."

Byggeriet går for langsomt

>>LÆS OGSÅ: Brobyggeri på afveje

Storstrømsbroen bliver Danmarks tredjestørste bro, og den forventes at stå klar til bil- og togtrafik i løbet af 2024. Men tilsyneladende går arbejdet ikke helt så hurtigt som forventet.

"Vejdirektoratet er utilfreds med produktionshastigheden og presser på for at få den italienske hovedentreprenør, SBJV, op i gear", skrev Licitationen således den 8. januar.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


13. jan. 2021 - 07:16   20. jan. 2021 - 15:50

Arbejdsmiljø

noc@arbejderen.dk
Byggeri af Storstrømsbroen
  • Vejdirektoratet bygger en ny Storstrømsbro, der skal forbinde Sjælland og Falster via Masnedø.

  • Broen bliver cirka fire kilometer lang og er Danmarks tredjestørste bro efter Øresundsbroen og Storebæltsbroen. Storstrømsbroen får elektrificeret jernbane i to spor, en tosporet landevej samt en gang- og cykelsti.

  • Partierne bag forliget om Storstrømsbroen er V, LA, K, DF, S, RV og SF.

  • Det italienske konsortium Storstrøm Bridge Joint Venture, SBJV, vandt udbuddet i 2017 og er hovedentreprenør på opførelsen af broen. Kontrakten har en værdi af 2,1 milliarder kroner. Der var første spadestik på byggeriet den 28. september 2018.

  • Det italienske konsortium bestod oprindelig af tre firmaer, men to af firmaerne faldt fra, da det kom frem, at de var involveret i en stor korruptionssag i det italienske retssystem. I dag består SBJV-konsortiet kun af den italienske entreprenør Itinera.

  • SBJV har hyret flere udenlandske underentreprenører. Det drejer sig blandt andet om italienske CIPA og portugisiske CNBT, som begge er kendt fra metrobyggeriet, hvor de har stået bag social dumping for i alt 60 millioner kroner. De to firmaer skal lave betonarbejde.

  • Det italienske firma CEM Estero skal stå for produktion af fundamenter og brofag, som bliver formet af stål og støbt i beton i fire fabrikshaller på Masnedø. Det italienske firma Fagioli skal transportere broelementerne og montere dem i Storstrømsfarvandet.

Læs mere om byggeriet hos Vejdirektoratet.

EU's udbudsregler

Ifølge EU's udbudsdirektiv skal alle offentlige udbud over bestemte beløbsgrænser sendes i udbud i hele EU efter ganske bestemte procedurer. Beløbsgrænserne er forskellige, alt efter om der er tale om offentlige vareindkøb, bygge- og anlægsopgaver, og om der er tale om statsligt udbud eller regionale/kommunale udbud.

Storstrømsbroen er et statsligt anlægsarbejde til anslået 2,1 millliarder kroner og falder derfor ind under udbudsdirektivet, der gælder for alle statslige anlæg over en værdi, der i år er sat til 41.305.415 kroner.

Ifølge direktivet er en udbudsgiver forpligtet til at vælge "det økonomisk mest fordelagtige" bud, hvis det ellers opfylder udbudsbetingelserne. Der kan stilles krav om "sociale og miljømæssige hensyn" ved det konkrete udbud, men ikke at dem, der byder ind, skal have en generel politik på området.

Direktivet giver mulighed for, at udbudsgiver kan udelukke en virksomhed, som inden for de sidste tre år har misligholdt tidligere kontrakter eller inden for de sidste fem år er dømt for ulovlige aktiviteter, herunder bestikkelse, korruption eller "deltagelse i en kriminel organisation". Men kun hvis virksomheden er "dømt ved endelig dom".