Da Statsadvokaten for godt to uger siden besluttede at sigte borgmesteren i Aarhus, Jacob Bundsgaard, for at bryde brevhemmeligheden, var det en kæmpe begmand til Østjyllands Politi, som tilsyneladende har dækket over kommunens - og borgmesterens - magtmisbrug.

Det er en speciel sag. Det sker sjældent, at politiet får omgjort deres afgørelse. Og det sker meget sjældent, at det sker to gange. 
Gorm Toftegaard Nielsen

Borgmesteren er også bestyrelsesformand for Aarhus Havn, og det var i den egenskab, han i 2012 godkendte, at den daværende havnedirektør, Bjarne Mathiesen, beordrede en kranførers mobiltelefon tømt for sms'ere efter længere tids konflikt på havnen. Også Bjarne Mathiesen er nu blevet sigtet af Statsadvokaten. 

Sigtelsen af borgmesteren og havnedirektøren er den - foreløbig - seneste udvikling i den to-årige såkaldte sms-sag, hvor tre kranførere blev bortvist fra deres arbejdsplads med baggrund i, at havneledelsen havde læst sms'erne fra en sikkerhedsrepræsentants mobiltelefon.

Det fik efterfølgende de tre fyrede kranførere til - sammen med 25 tilbageværende kollegaer på Aarhus Havn - at melde havnedirektør og borgmesteren til politiet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om brevhemmelighed.

Men hos politiet var der ikke den store villighed til at efterforske sagen. I februar 2013 ville Østjyllands Politi henlægge sagen efter kun at have talt med den anmeldte havnedirektør. Men Statsadvokaten greb ind og krævede efterforskningen genoptaget.

Usædvanligt forløb

Det samme er nu sket igen. Samtidig med at Statsadvokaten besluttede at rejse sigtelse, omgjorde han også beslutningen fra Østjyllands Politi om at indstille efterforskningen. 

Alt i alt er forløbet meget usædvanligt, vurderer professor i strafferet, Gorm Toftegaard Nielsen fra Aarhus Universitet:

- Det er en speciel sag. Det sker sjældent, at politiet får omgjort deres afgørelse. Og det sker meget sjældent, at det sker to gange. Det har jeg ikke tidligere oplevet, siger han til Århus Stiftstidende.

Kranførernes advokat, Bjarne Overmark, mener, at sagen er udtryk for det magtmisbrug, som opstår, når magten lukker sig om magten.

- Politiet har åbenbart svært ved at efterforske en forbrydelse begået af en offentlig myndighed som Aarhus Kommune, hvis jurister har godkendt det, som er sket, siger han til Arbejderen.

Han påpeger også, at politimesteren og borgmesteren sidder sammen i Kredsrådet, som er et kontaktorgan mellem politiet og de syv kommuner, som politikredsen dækker.

- Man kan stille spørgsmålet, om borgmesteren overhovedet kan sidde i Kredsrådet, når han er under efterforskning for en forbrydelse. Eftert min opfattelse bør han træde ud, siger Bjarne Overmark.

Også havnearbejderne føler, at de er blevet holdt for nar af Østjyllands Politi, og ingen af dem er på noget tidspunkt blevet afhørt. 

Konsekvenser for borgmesteren

Sten Bønsing, lektor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, vurderer, at hvis Jacob Bundsgaard bliver dømt, kan sagen måske få konsekvenser for hans valgbarhed:

- Det er ikke nemt at få overblik over Valgbarhedsnævnets praksis. Men forbrydelsens karakter gør, at det er relevant at stille spørgsmålet om valgbarheden. Simpelthen fordi det at bryde brevhemmeligheden er tættere på borgmesterhvervet, end hvis man har kørt for stærkt, siger han til magasinet Danske Kommuner.

Straframmen for at overtræde paragraf 263 i straffeloven, som handler om freds- og æreskrænkelser, er op til seks måneders fængsel. En mand blev i maj 2013 idømt 14 dages fængsel ved retten i Esbjerg for at have snaget i sin kærestes sms'er.

Imens vi venter på næste skridt i sagen, tier alle de implicerede parter, både den tidligere og nuværende havnedirektør, borgmester Jacob Bundsgaard og politidirektør Jørgen Ilum.

Det er i øvrigt ikke første gang, Jørgen Ilum har lagt sig ud med arbejdere, som kæmper for deres rettigheder. Ilum var politidirektør i Esbjerg under Ri-Bus-konflikten i  1994-95.