For godt et halvt år siden - den 24. april - blev Mona Striib valgt som ny forbundsformand for FOA.

Jeg har været drevet af et socialt engagement og en intuitiv trang til at handle, når noget var uretfærdigt.

Efter 14 år på næstformandsposten er hun nu frontfiguren i det offentlige forbund. Men det har bestemt ikke været en del af en bevidst karriereplan, forsikrer Mona Striib overfor Arbejderen:

– Faktisk tænkte jeg slet ikke på, da jeg blev næstformand i 2004, at så kunne næste step være at blive formand. Den tanke slog mig først cirka otte år senere.

I dag glæder hun sig over at have opnået den tillid, det er at stå i spidsen for FOA og for 180.000 sosu'er, pædagogmedhjælpere, dagplejere og rengøringsassistenter. Og for at være med i et team af engagerede mennesker, der alle er interesserede i at gøre det bedste for medlemmerne.

Når Mona Striib ikke har fulgt en plan for en faglig karriere, så er spørgsmålet, hvad der har ført til, at hun i dag sidder med i den absolutte top i dansk fagbevægelse.

– Både som barn i skolen og gennem hele mit voksenliv har jeg været drevet af et socialt engagement og en intuitiv trang til at handle, når noget var uretfærdigt. Jeg har altid haft meninger om alt muligt og også haft brug for at sætte ord på, lyder hendes bud.

TR som 18-årig

Måske var det at have sine meningers mod forklaringen på, at Mona Striib i en alder af blot 18 år blev valgt som tillidsrepræsentant af 250 ufaglærte kvinder og mænd på Danfoss i Kolding. Hun var året før flyttet hjemmefra, gået ud af 3. real inden eksamen og havde taget arbejde på montagefabrikken.

– Jeg var måske lidt af en rebel, og det var da hårdt, men jeg sagde til mig selv, at jeg nok skulle vise min familie, at jeg kunne klare mig. Jeg blev gravid og var lige fyldt 18 år, da jeg fødte mit første barn. Efter fødslen får jeg så arbejde på aftenholdet på den nystartede Danfoss-afdeling, fordi det passer vores lille familie bedst, mindes Mona Striib.

Hun elskede arbejdet på fabrikken og kollegerne, og det var på Danfoss, gnisten til det faglige arbejde blev tændt.

– Vi stod midt i de lokale lønforhandlinger, hvor ledelsen tilbød de ufaglærte mindre lønstigninger end de ufaglærte. Det ville vi ikke acceptere.

– Selvom hver Danfoss-fabrik forhandlede for sig, så endte alle ufaglærte med at gå i strejke, og de faglærte sluttede sig også til. Strejken varede i tre uger og endte med, at vi fik mere i løn og en uddannelsesaftale.

Fra byggeplads til ældrepleje

Arbejdet på Danfoss sluttede, da Mona Striib var omkring 25 år. Nu havde hun en periode i byggebranchen, som hun imidlertid valgte at droppe igen efter et par år, da hun ventede sit tredje og yngste barn.

Derefter besluttede hun, at hun ville arbejde med mennesker, og blev hjemmehjælper. Igen blev hun valgt til tillidsrepræsentant, herefter formand i Husligt Arbejder Forbund Kolding, siden næstformand og formand i FOA Kolding, inden turen nu er nået til forbundshuset i 2004.

Selvom den faglige rejse har budt på flest glæder, så har et travlt fagligt arbejdsliv også haft omkostninger, som da hun i forbindelse med valget til næstformand besluttede at flytte fra Kolding for at komme tættere på arbejdet i København. 

 – Jeg kunne ikke få det til at fungere med at pendle frem og tilbage. På det tidspunkt boede min yngste datter på 15 stadig hjemme, og jeg ville få alt for lidt tid sammen med hende. Men det var bestemt ikke nogen nem beslutning at rykke en teenagedatter med til en helt ny by, indrømmer Mona Striib.

Bevidst valg

Nogle flytninger senere er adressen endt i Frederikssund, hvor Mona Striib nyder den friske luft, fjorden og "græsset mellem tæerne".

Som ung var Mona Striib medlem af DKP og senere af Socialdemokratiet.

– I dag er jeg partiløs men bestemt ikke politikløs. Det er et bevidst valg. Det er vigtigt for mig, med den post jeg har, at kunne kritisere partierne sønder og sammen, når det er tiltrængt og rose dem, når det er berettiget. På den måde mener jeg, at jeg bedst kan repræsentere medlemmerne.

Mona Striib er på valg, når FOA i oktober 2019 holder ordinær kongres.