Der vil falde drøje hug til politikerne, når lærerformand Anders Bondo Christensen i dag aflægger beretning på kongressen i Danmarks Lærerforening.

Kongressen starter til formiddag i Tivoli Congress Center i København.

- Det er ufatteligt frustrerende, at ingen politikere vil tage ansvaret for, at folkeskolen kan lykkes med sin opgave. Med folkeskolerefomen blev vi pålagt at undervise mange ekstra timer uden at få én eneste ekstra lærer. Vi kan se, at lærerne bliver syge af presset, der er stigende sygefravær, flere lærere forlader faget og færre søger ind på læreruddannelsen, siger Anders Bondo Christensen til Arbejderen.

Ingen politikere vil tage ansvaret for at folkeskolen kan lykkes med sin opgave.
Anders Bondo, lærerformand

Lærernes sygefravær var i sidste halvdel af 2014 27 procent højere end samme periode året før. Fra 2013-2014 steg antallet af lærere, der forlod folkeskolen, samtidig med 30 procent. Det viser tal fra Kommunernes og Regionernes Løndata-kontor.

Antallet af ansøgere til læreruddannelsen steg lidt i år. Men de foregående år er antallet faldet markant, så der i år trods stigningen var 900 færre, der havde læreruddannelsen som førsteprioritet, end i 2012.

Det var i sommeren 2014, at den nye folkeskolereform trådte i kraft, efter at regeringen året før greb ind i lærer-lockouten og ved lov afskaffede lærernes arbejdstidsaftale.

De pressede arbejdsforhold, der fulgte med folkeskolereformens krav om flere undervisningstimer og mindre forberedelse for den enkelte lærer, fyldte meget på lærerkongressen sidste år.

Udsigt til minusvækst

Og siden da er situationen i mange kommuner blevet endnu mere presset på grund af nedskæringer, forklarer Anders Bondo Christensen.

- Politikerne på Christiansborg erklærer, at det nu er kommunernes opgave at sikre en velfungerende folkeskole. Men kommunerne siger, at de har så stramme økonomiske rammer, at de er nødt til at skære ned. Ingen tager ansvar. Politikerne flytter bare aben rundt imellem sig, tilføjer lærerformanden. 

Hans frustration bliver ikke mindre af den nye aftale om kommunernes økonomi, der betyder direkte minusvækst i kommunerne de kommende år på grund af det såkaldte omprioriteringsbidrag, hvor kommunerne skal skære en ekstra procent af deres udgifter. 

Udover at det presser lærerne at have alt for mange opgaver i forhold til den tid, de har til rådighed, advarer Anders Bondo Christensen om de konsekvenser, den igangværende udvikling har på hele folkeskolen.

"Med konkurrencestatens indtog på uddannelsesområdet er det selve indholdet og dannelsestraditionen i det danske uddannelsessystem – og ikke mindst i folkeskolen – der er på spil", hedder det i den skriftlige beretning til kongressen.

- Tidligere havde folkeskolen fokus på den enkelte elevs personlige, alsidige udvikling. Vi skulle skabe kloge mennesker, der var i stand til at reflektere. Det perspektiv er ved at forsvinde fuldstændigt i den læringsmålstyrede undervisning, konstaterer Anders Bondo.

Han fortæller om en lærer, der for nylig var på et kursus om brug af læringsmål. Her sagde underviseren direkte, at lærerne skulle overveje om det nu var nødvendigt, at eleverne læste en hel roman, hvis det var nok med et lille uddrag for at nå læringsmålet.

- Det er en skrækkelig tankegang. Hvad bliver der af magien i litteraturen, magien i kunsten og tid til debat med eleverne om, hvad vi vil med tilværelsen, hvad for et samfund det er, vi vil have, siger lærerformanden. 

Løn til debat

Folkeskolens udvikling kommer til at sætte præg på debatterne på lærerkongressen. Ledelsen vil blandt andet rejse en diskussion af, om ansvaret for folkeskolen ikke burde flyttes væk fra kommunerne, så staten får et direkte ansvar for, at tingene kan fungere med de økonomiske ressourcer, der afsættes. 

Med store annoncer i en række dagblade i dag forsøger Lærerforeningen også at rejse en offentlig debat om den trængte folkeskole. 

Kongressen skal også behandle forslag til vedtægtsændringer, vedtage et nyt principprogram og tage stilling til aflønning af ledelsen. Til det punkt foreslår lærerkredsen i Høje-Taastrup, at de honorarer, ledende medlemmer af Lærerforeningen modtager for at sidde i bestyrelser og andre steder, skal gå til foreningens fælles kasse. 

Kredsen henviser konkret til et honorar på 196.000 kroner om året, som Anders Bondo får for at være bestyrelsesformand i Lån & Spar Bank.

Lærerkongressen varer til og med torsdag.