Den massive mangel på praktikpladser fortsætter. Det gælder ikke mindst indenfor de store faggrupper, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-rådet).

Siden krisens udbrud i 2008 er antallet af elever, der ikke kan få en praktikplads, mere end fordoblet. Det betyder ifølge AE-rådet, at mere end 5.000 elever lige nu står uden mulighed for at færdiggøre deres uddannelse.

- Selvom regeringen har sørget for, at flere unge har fået mulighed for at komme i skolepraktik, er antallet af unge, som må stoppe uddannelsen på grund af praktikmangel, stort set uændret, siger seniorforsker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Mie Dalskov Pihl, til Arbejderen.

- Krisen har ført det positive med sig, at flere unge vælger at tage en uddannelse, men desværre møder 5.000 unge altså fortsat en stopklods, som betyder at de ikke kan gøre deres uddannelse færdig, fortsætter hun.

Lægger man dertil antallet af unge, som ikke har en praktikplads, men som har fået mulighed for at færdiggøre deres uddannelse i skolepraktik, er der ifølge Mie Dalskov Pihl 11.000 unge, der akut mangler en praktikplads.

Massiv pladsmangel i byggeriet

Manglen på praktikpladser er især massiv blandt unge, som drømmer om at blive it-supportere, elektrikere eller mekanikere. Faktisk er der inden for elfaget hele ni elever, som ikke kan få en praktikplads, for hver elev som kommer i lære.

Også inden for byggefagene, som tømrer og murer, er praktikmanglen stor. Hver gang en tømrer kommer i lære, står seks af hans skolekammerater uden praktikplads.

- Det er store faggrupper, som vi om ti år kommer til at have mangel på. Som udviklingen er nu, kommer vi til at mangle omkring 30.000 faglærte, forklarer Mie Dalskov Pihl.

Ifølge AE-rådet ligger den store mangel på praktikpladser stabilt, på trods af at regeringen har sat flere skibe i søen for at få flere unge igennem en erhvervsuddannelse.

Undervisningsminister Christine Antorini har blandt andet indført en prøveordning med praktikcentre, som skal hjælpe virksomhederne og eleverne med at finde hinanden. Samtidigt har regeringen gjort det muligt for flere unge at komme i skolepraktik, hvor de har mulighed for at komme i kortere praktikophold i forskellige virksomheder. Vigtige skridt, mener Mie Dalskov Pihl.

- Der er flere, som er kommet i skolepraktik, men det har altså ikke ændret ved, at 5.000 unge må afbryde deres uddannelse, slår hun fast.

De unges valg

Ministeriet for børn og undervisning mener ikke, at der er tale om 5.000 unge, som ikke kan fortsætte deres uddannelse. Ifølge ministeriets egne tal er der i dag cirka 5.300 unge, der søger en virksomhedspraktikplads - af dem har 4.600 mulighed for at begynde i skolepraktik. Der er altså ifølge ministeriet tale om 700 unge, som ikke har mulighed for at fortsætte deres uddannelse.

- Desværre er det sådan i en økonomisk krise, at det kan være vanskeligt for virksomhederne at finansiere tilstrækkeligt med praktikpladser, men de bærer stadig et stort ansvar for at sikre praktikpladser til vores unge. Men jeg glæder mig over, at skolepraktikken og de nye praktikcentre lukker hullet for langt de fleste, der ikke kan komme i virksomhedspraktik, siger Christine Antorini til Arbejderen.

Mie Dalskov anerkender, at hun ikke kan læse ud af statistikken, hvorfor de unge stopper. Men hun fastholder, at 5.000 unge stopper, fordi de ikke kan få en praktikplads, uanset årsagen.

- Der kan være mange grunde til, at den unge ikke kommer i skolepraktik. For det første er der tale om et kvotesystem, som nogle gange betyder, at der reelt ikke er skolepraktikpladser til alle.

Hun mener også, at økonomien spiller ind i den unges valg. Hvor man som lærling i en virksomhed går til en lærlingeløn, går skolepraktikanterne til under det halve, på en ydelse der minder om SU.

- Jeg synes ikke, at man bør vælge uddannelse fra, fordi man skal gå på SU i stedet for lærlingeløn, men på den anden side: Hvis man er 23 år og er flyttet hjemmefra og måske oven i købet har børn, så kan jeg godt forstå, at det kan være svært, siger Mie Dalskov Pihl.

>>LÆS AE-RÅDETS ANALYSE HER