17 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

150 færre ansatte skal producere det samme

Massefyring i Siemens Aalborg

150 færre ansatte skal producere det samme

Aalborgs største virksomhed Siemens Wind Power fyrer 150 ansatte for at reducere omkostningerne. Færre ansatte skal imidlertid producere det samme.

Vindmøllegiganten Siemens Wind Power i Aalborg fyrer 150 ansatte, men den nuværende produktivitet skal fastholdes, lyder det fra ledelsen.
FOTO: Thomas Lekfeldt/Scanpix
1 af 1

150 personer skal snart ud og se sig om efter et nyt job i det nordjyske. De bliver nemlig fyret fra Aalborgs største industrivirksomhed Siemens Wind Power.  

Vi kan lave det samme nu, bare med færre mennesker. Det handler kort sagt om effektiviseringer i produktionen.
Rasmus Windfeld, Siemens pressechef

Meldingen, som ledelsen kom med torsdag, var uventet, siger fællestillidsrepræsentant Thomas Fischer.

– Det er aldrig sjovt, når der kommer sådan en melding, siger Thomas Fischer.

Ifølge ledelsen bliver der skåret ned på bemandingen for at spare på produktionsomkostningerne, men uden at det går ud over produktionen.

– Vi kan lave det samme nu, bare med færre mennesker. Det handler kort sagt om effektiviseringer i produktionen, siger pressechef Rasmus Windfeld til DR Nordjylland.

Gode chancer for nyt job

De 150, der skal fyres, er timelønnede og skal findes overalt i produktionen. Halvdelen er varslet opsagt pr. 1. februar og de resterende den 1. april. 

I dag fredag starter fællestillidsrepræsentanten og formand for 3F Aalborgs Industrigrupe, Benny Vinther Jensen, forhandlinger om fyringerne sammen med ledelsen i Siemens Wind Power Aalborg.

Benny Vinther Jensen tror på, at de fyrede har rimelige chancer for at finde noget andet at lave.

– Nogen er helt nyansatte og ufaglærte, og nogle har måske en uddannelse at falde tilbage på. Og heldigvis er arbejdsløsheden nogenlunde på landsgennemsnittet, så der er muligheder for at få et arbejde - især inden for byggeriet, siger industrigruppeformanden til DR Nordjylland.

Næststørst i Danmark

Siemens Wind Power i Aalborg er, ifølge Benny Vinther, de seneste fem år gået fra 4-500 timelønnede ansatte i produktionen til cirka 1.800. Alene de seneste 12 måneder er der blevet ansat mellem 700 og 800 i produktionen.

Siemens har lidt over 2200 ansatte på sine afdelinger i Danmark, og er Danmarks næststørste producent af vindmøller. Forskning og udvikling foregår i Brande, mens vingerne produceres i Aalborg og Engesvang mellem Ikast og Silkeborg samt en række andre fabrikker i udlandet.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


12. jan. 2017 - 20:43   13. jan. 2017 - 10:57

Massefyring

noc@arbejderen.dk