Der bliver ikke lagt mange sten eller blandet meget mørtel på Det Nye Universitetshospital i disse dage.
Vi kræver en mindsteløn på 180 kroner i timen.
Emil Olsen, talsperson
35 murere og murerarbejdsmænd, ansat ved Mågevejens Murer- og Tømrerforretning, har strejket siden torsdag morgen på grund af en uoverensstemmelse om ansættelseskontrakterne.
– Vi har nedlagt arbejdet, fordi kontrakterne er blevet annuleret. Det skal vi have på plads, så vi har en garanti på vores mindsteløn på 180 kroner i timen. Og før vi får den garanti, lægger vi ikke flere sten, udtaler de strejkendes talsperson Emil Olsen til Arbejderen.
Arbejdsretten behandler strejken klokken 13 i dag.
De strejkende forventer, at retten erklærer arbejdsnedlæggelsen overenskomststridig og forlanger, at arbejdet bliver genoptaget.
Svaret fra murerne og murerarbejdsmændene lyder, at de indtil videre fortsætter strejken fredag og først mandag morgen tager stilling til, hvad de gør.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278