16 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

3F Aalborg på gaden mod højere pensionsalder

Aktion i morgentrafikken

3F Aalborg på gaden mod højere pensionsalder

Fredag morgen fik de mange hundrede borgere, der benytter den kollektive trafik til og fra Aalborg, en hilsen med på vejen. Sig nej til højere pensionsalder, lød det fra 3F Aalborg.

Passagerer i busser og tog blev fredag morgen budt på et rundstykke og oplysning om 3F-kampagnen Fairpensionsalder.
FOTO: Søren Pedersen
1 af 1

Fredag morgen gik 3F Aalborg på gaden for at gøre opmærksom på forbundets kampagne ”Fairpensionsalder”.

Rigtigt mange af vores medlemmer kan simpelthen ikke holde til at arbejde, til de er oppe i 70’erne.
Allan Busk, 3F Aalborg

– Vi synes, Folketinget er på gal kurs, når de snakker om, at vi skal blive længere tid på arbejdsmarkedet, siger Allan Busk, fungerende formand for Aalborg-afdelingen.

Fra klokken kvart i syv delte han rundstykker og informationsmateriale ud til de morgenfriske foran banegården og ved rutebilstationen. Det gjorde han sammen med 14 andre, her iblandt 3F-forbundssekretærerne Søren Heisel og Henning Overgaard fra 3F og formand Lizette Risgaard, der er i byen i anledning af DM i Skills.

Det holder 3F'erne ikke til

– En højere pensionsalder vil ramme vores medlemmer meget hårdt. Syv ud af 10 3F'ere mellem 55 og 58 år oplever smerter, når de kommer hjem fra arbejde, og rigtigt mange af vores medlemmer kan simpelthen ikke holde til at arbejde, til de er oppe i 70’erne, forklarer Allan Busk.

Han glæder sig over, at over 170.000 allerede har været inde og skrive under på fairpensionsalder.dk - men opfordrer alligevel endnu flere til at gøre det, så budskabet kan trænge gennem de tykke mure til Christiansborg.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. jan. 2017 - 20:14   28. jan. 2017 - 19:14

Fair pensionsalder

noc@arbejderen.dk