Traditionen tro uddelte 3F Kastrup igen år en aktivpris i forbindelse med, at fagforeningen fejrede 1. maj for sine medlemmer.
Aktiviteterne bemærkes alt for ofte først, når de ikke er der længere. Men vi siger stort tak NU!
Henrik Bay-Clausen, 3F Kastrup
I år tilfaldt æren juraprofessor Eva Smith og fagforeningens egne seniorer.
Eva Smith får prisen for at være en retspolitisk vagthund og en konsekvent og vedholdende stemme i den retspolitiske debat.
– Det sker altid med øje for, at tingene skal gå ordentligt for sig, og at de, der er betroet magt, skal forvalte den netop ordentligt, motiverede 3F Kastrups formand Henrik Bay-Clausen prisen.
Af andre grunde fremhævede han, at Eva Smith i årevis har været formand for Det Kriminalpræventive Råd, og at hun har fungeret som medlemmernes uafhængige Opmand i 3Fs Klageråd.
Pris til 3F aktivister
En gruppe af 3F Kastrups egne aktivister fik også den ærefulde aktivpris. Aktivisterne kommer overvejende fra kredsen af seniorer i 3F.
– De står for aktiviteter som juletræsfest og fagforeningens Åben Netcafe men hjælper i det hele taget med stort og småt. Alt sammen til glæde for en hel masse andre medlemmer af 3F Kastrup, sagde Henrik Bay-Clausen og tilføjede:
– Den slags bemærkes alt for ofte først, når aktiviteten ikke er der længere. Men vi siger stort tak NU!
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278