18 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

3F-toppen skal huske de lokale afdelinger

Erfaringer fra metrobyggeriet

3F-toppen skal huske de lokale afdelinger

Forbundets manglende inddragelse af den lokale 3F-afdeling gjorde det unødigt besværligt at komme i gang med at sikre ordenlige forhold for arbejderne på metrobyggeriet i København, konkluderer rapport.

Det var i for høj grad 3F's forbundsledelse og ikke den lokale fagforening, som havde adgang til de blankpolerede forhandlingsborde i metrobyggeriets første år.
FOTO: Andrea Sigaard
1 af 1

Mens den københavnske 3F-afdeling BJMF var tidligt ude og ansatte den første metro-organisator allerede før første spadestik, blev indsatsen for at sikre metroarbejdernes løn- og arbejdsforhold unødigt modvirket af, at afdelingen fra start ikke sad med ved mange af "topmøderne", hvor kun 3F toppen var repræsenteret.

Både under-entreprenørerne og BJMF sidder ofte uden for døren, når spidserne mødes.
Jakob Mathiassen, forfatter

Sådan konkluderer en rapport om arbejdet for at organisere de mange udenlandske arbejdere ansat på metrobyggeriet. Rapporten er udført for 3F's byggegruppe af betonarbejder og forfatter Jakob Mathiassen.

Han mener, at en af de vigtige erfaringer, som eftertiden bør tage ved lære af, er, at den lokale fagforening skal være repræsenteret på alle niveauer, når fagbevægelsen mødes med firmaer, bygherre og politikere i forbindelse med anlæggelse af store projekter som metrolinjer, Femern-forbindelse eller supersygehuse.

– På Cityringen går der alt for lang tid, før BJMF bliver inviteret med i Partnerskabet, og det er muligvis en af årsagerne til, at Partnerskabet ikke får skabt alle de resultater, man kunne have ønsket sig.

Partnerskab for bedre forhold

I december 2013 fik de mange sager om underbetaling og farligt arbejdsmiljø metrobyggeriets offentlige bygherre Metroselskabet til at oprette et partnerskab med 3F og byggefagforeningernes BAT-kartel samt arbejdsgiverorganisationerne Tekniq og Dansk Byggeri.

Formålet med Partnerskabet var ifølge Metroselskabets administrerende direktør Henrik Plougmann Olsen, at "få klarhed over spillereglerne, så vi ved, hvad der er hinandens roller, og hvordan vi kan få håndteret sagerne". Det sagde han tilbage i 2013 til dagbladet Licitationen.

Men der skulle gå endnu to år, før den lokale 3F-afdeling blev inviteret med ved bordet. Først i foråret 2015 bliver BJMF en del af det såkaldte Partnerskab.

Jakob Mathiassen interviewede under udarbejdelsen af rapporten Metroselskabets Plan- og Arbejdsmarkedsdirektør Louise Høst samt bygherrens HR-chef Peder Mandrup. Han fortæller, at de begge ser BJMF's fravær fra møderne som en fejl.

– De mener, det var en svaghed for dialogen, at den var rettet så meget mod forbundet, der ikke havde overenskomsten, og som ikke havde kontakten til underentreprenører og folkene på projektet.

Resultaterne leveres

Ifølge Jakob Mathiassen inviterer Metroselskabet ikke BJMF med i Partnerskabet, fordi de ikke kendte til de interne forhold i 3F. Der er faktisk "et hav" af aftaler og initiativer, der skal sikre ordenlige løn- og arbejdsforhold på metrobyggeriet, som de, der skal levere resultaterne på jorden, ikke er direkte involveret i.

– Det er tydeligt , at man ikke opnår de resultater, man kunne have ønsket sig. Jeg tror det skyldes, at de mennesker, der skal levere resultaterne, ofte ikke er med. Både underentreprenørerne og BJMF sidder ofte uden for døren, når spidserne mødes, men det er faktisk kun dem, der kan levere, siger Jakob Mathiassen.

At resultaterne for alvor bliver leveret, når lokalafdelingen og entreprenørerne selv sætter sig til forhandlingsbordet, kan man ifølge Jakob Mathiassen se med den aftale, som BJMF i december 2015 indgår med hovedentreprenøren Copenhagen Metro Team og en række underentreprenører.

Den banebrydende aftale gælder en forsøgsordning, der giver arbejdsgiverne mulighed for at oprette treholdsskift. De arbejdere, der er omfattet af forsøgsordningen, får 10 kroner mere i timen på alle deres timer samt ekstra tillæg for aften- og natarbejde. Samtidigt sikrer aftalen en lang række tiltag, der skal styrke organiseringen af arbejderne.

Sjælden aftale

Blandt andet sikrer aftalen en "arbejdernes dag" om året, hvor alle metroarbejdere, fagforeninger og repræsentanter for firmaer deltager. Der bliver afsat en pulje på tre millioner kroner til faglig aktivitet, blandt andet til Metroklubbens arbejde. Aftalen indeholder desuden en række omfattende forbedringer af rettigheder og forhold for metroarbejdernes tillidsvalgte.

Aftalen bliver indgået udenom forbundstoppen i 3F. Noget som man ifølge Jakob Mathiassen ikke ser hver dag i dansk fagbevægelse.

– Det er ret ualmindeligt, at en lokalafdeling af 3F selv forhandler en så stor og principiel aftale, men Jord- og Byggeoverenskomsten giver BJMF råderet over forhandlingerne, og forbundet bliver derfor kun involveret på sidelinjen.

Ifølge Jakob Mathiassen anser man det i BJMF for usandsynligt, at aftalen kunne være kommet til verden ved brug af forbundsoverenskomsten.

– Hvis forbundet havde været forhandlingspartner, ville det have kompliceret forløbet set fra BJMF's side. At forhandlingspartneren også er den part, der har den direkte kontakt til metroarbejderne, kvalificerer og smidiggør processen. Der er én part, der skal blive enig med sig selv, og ikke to parter.

Aftalen har ifølge rapportens konklusioner haft stor betydning for, at flere udenlandske metroarbejdere har valgt at melde sig ind i 3F. En afgørende forudsætning for at sikre arbejdernes løn og arbejdsforhold.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. jun. 2016 - 05:24   03. jun. 2016 - 05:30

Fagbevægelse

as@arbejderen.dk
Faglig organisering

Med globaliseringen af arbejdsmarkedet står fagbevægelsen i dag overfor helt nye udfordringer. Fra midten af 1990'erne har antallet af udenlandske arbejdere i Danmark været støt stigende. Siden EU's østudvidelse i 2004 er antallet eksploderet.

Importen af uorganiseret arbejdskraft fra udlandet har forrykket den balance i styrkeforholdet mellem arbejdsgivernes organisationer og fagbevægelsen, som er afgørende for den danske aftalemodel.

Arbejderen sætter i en artikelserie fokus på fagbevægelsens kamp for at sikre ordentlige løn- og arbejdsforhold for både danske og udenlandske arbejdere.

Læs artiklerne her

Skandalesager på metrobyggeriet

Det enorme københavnske byggeri, som har kostet over 23 milliarder kroner, har fra starten været skæmmet af en lang række skandaler om dårlige arbejdsforhold, lønsnyd og en næsten total mangel på lærepladser.

Blandt skandalerne kan nævnes:

Manglende sikkerhed:

  • De udenlandske metrofirmaer har i tre år i streg opnået at få rekordmange påbud fra Arbejdstilsynet for farlige arbejdsforhold.

  • Blandt ulykker på byggeriet kan nævnes en betonklods på mange tons, der i januar 2014 faldt 40 meter ned i en metroskakt. I oktober 2013 blev en arbejder alvorligt forbrændt, da der udbrød underjordisk brand under vedligeholdelse af en boremaskine.

  • Det livsfarlige arbejdsmiljø har fået politiet til at rejse et væld af straffesager mod metrofirmaerne.

  • Det er desuden kommet frem, at arbejdsulykker er blevet holdt skjult for myndighederne.

Skattesnyd:

  • Skat har afsløret omfattende skattesnyd blandt flere af de udenlandske entreprenører.

Lønfusk:

  • Der har været dobbelt så mange sager om løndumping på Metroen som normalt i byggebranchen.

  • I foråret 2015 blev en af de store entreprenører, Cipa, idømt bod for lønsnyd for 22 millioner kroner på Metroen. Det er Danmarkshistoriens største sag om social dumping.

Kilde: Fagbladet 3F