4600 medlemmer af a-kassen 3FA er i fare for at miste deres dagpenge, viser tal fra Danmarks Statistik.
3F'erne har været uden job i mindst et år – dagpengeperioden er to år.
Særligt for medlemmerne af 3F's a-kasse er det vigtigt, at der findes en løsning på dagpengeproblemet.
Eva Obdrup, 3FA
Dermed ligger 3FA nummer ét på listen som den a-kasse, hvor medlemmerne er hårdest ramt af langtidsarbejdsløshed.
Tallene er udtryk for en ”tungere” langtidsarbejdsløshed end tidligere, skriver Fagbladet 3F.
Tidligere var man ifølge Danmarks Statistik langtidsarbejdsløs, hvis man var arbejdsløs i mindst 80 procent af tiden det seneste år. Det er nu lavet om til uden job et helt år.
Dagpengeløsning, tak
– Det giver en stor utryghed og usikkerhed at være arbejdsløs så længe. Risikoen for at ryge ud af dagpengesystemet er stor. Særligt for medlemmerne af 3F's a-kasse er det vigtigt, at der findes en løsning på dagpengeproblemet. To års dagpenge er kort tid, hvis man mangler uddannelse, eller hvis man har været mange år på samme arbejdsplads og har brug for at omstille sig til noget helt nyt, siger forretningsfører for 3F's a-kasse Eva Obdrup.
Tallene viser i øvrigt, at der samlet set var knap 29.000 ”helårslangtidsledige” i maj. Mens 3FA ligger i top, ligger Danske Sundhedsorganisationer i bund: Her er der kun 100 langtidsarbejdsløse personer.
Langtidsarbejdsløsheden er højst i København og lavest i Vestjylland.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278