22 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

600.000 privatansatte vil have mere i løn

Overenskomstforhandlinger skudt i gang

600.000 privatansatte vil have mere i løn

Tirsdag skydes overenskomstforhandlinger for det private arbejdsmarked i gang. De ansatte forventer lønkroner på bordet.

Der skal lønkroner på bordet ved forårets overenskomstforhandlinger, vurderer eksperter.
1 af 1

Der skal mere i lønningsposen i denne omgang. Sådan lyder kravet fra mere end 589.000 privatansatte, som skal have ny overenskomst i løbet af foråret.

Jeg tror også, at arbejdsgiverne er klar over, at denne gang skal man give lidt mere, end man har gjort tidligere.
Flemming Ibsen, arbejdsmarkedsforsker

Tirsdag starter forhandlingerne om de ansattes løn- og arbejdsvilkår, når parterne på industriens område sætter sig til rette ved forhandlingsbordet for første gang. Efter to meget magre overenskomster i træk, er forventningerne til højere løn sat op, vurderer arbejdsmarkedsforskere.

- Til forskel fra 2010 og 2012 er forventningen fra lønmodtagerne denne gang, at der skal komme nogle flere penge på bordet, siger adjunkt Christian Lyhne Ibsen fra FAOS på Københavns Universitet.

For mens overenskomstfornyelserne i 2010 og 2012 var tydeligt præget af krisen og udløste historisk lave lønstigninger, så er det gået lidt frem for økonomien siden. Og det er med til at sætte forventningerne i vejret.

- Forventningerne opstår for eksempel, når statsministeren taler om bedring i økonomien, og økonomerne siger det samme. De ansatte kan også mange steder selv se fremgangen i deres virksomheder, siger Christian Lyhne Ibsen.

- Men der er selvfølgelig stadig usikkerheder i økonomien, så fagforbundene vil nok ikke ligefrem snakke om en lønfest, tilføjer han.

For de mange privatansatte danskere er der god grund til at følge med fra tirsdag, hvor forhandlingerne mellem industriens parter går i gang. For industriens aftale sætter traditionelt set rammen for alle de andre.

- Den økonomiske ramme og andre særlige ordninger, som de forhandler på plads, vil blive kopieret på mange af de andre områder. Det har stor betydning for forhandlingerne, siger Christian Lyhne Ibsen.

Ifølge arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet vil der ud over lønkroner også denne gang være stort fokus på for eksempel mere tryghed i ansættelsen, mere efteruddannelse og kompetenceløft.

Men lønkronerne kommer arbejdsgiverne nok ikke uden om.

- Jeg tror også, at arbejdsgiverne er klar over, at denne gang skal man give lidt mere, end man har gjort tidligere.

- Det handler også om, at man skal motivere og fastholde de bedst kvalificerede medarbejdere, siger Flemming Ibsen.

/ritzau/ /Newspaq/

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


07. jan. 2014 - 10:28   08. jan. 2014 - 12:20

OK 2014

Leveret af Nyhedsbureauet Newspaq
Sådan kommer overenskomstslaget til at stå

Forhandlinger om løn og arbejdsvilkår for 589.000 privatansatte starter tirsdag. Se her, hvordan det foregår.

  • Tirsdag skydes forhandlinger om løn og arbejdsvilkår i gang for 589.000 danskere, som er ansat i private virksomheder, når industriens parter sætter sig til forhandlingsbordet for første gang.
  • Industrien er det største område med omkring 240.000 fuldtidsbeskæftigede, og aftalen for industrien sætter niveauet for resten af forhandlingerne. DI forhandler for industriens arbejdsgivere, mens CO-Industri forhandler på lønmodtagernes vegne.
  • Overenskomstforhandlingerne foregår inden for to hovedområder - normallønsområdet og minimallønsområdet.
  • Minimallønsområdet dækker omkring 85 procent af det samlede område og er et fleksibelt system, hvor lønstigninger forhandles i virksomhederne.
  • På normallønsområdet aftales lønnen i høj grad direkte ved de centrale lønforhandlinger.
  • De eksisterende aftaler fra 2012 skal fornyes med virkning fra den 1. marts i år.
  • De store grupper i forårets overenskomstforhandlinger er ud over industrien byggeriet med 110.000 beskæftigede, transportsektoren med 80.000, finans med 64.000 og handel og service med 45.000 beskæftigede.

Kilde: Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, FAOS, Københavns Universitet.