De seneste 13 år er der hvert år i gennemsnit mere end 69.000 personer, der er stoppet med at betale til efterlønsordningen.

Behovet for, at der findes en løsning for ret til tidlig pension, vokser i takt med, at pensionsalderen øges i de kommende år:
Peter Hummelgaard Thomsen, beskæftigelsesminister (S)

Hvor det i 2006 var 62,7 procent af medlemmerne af en a-kasse, der betalte til ordningen, så var tallet den 1. september 2019 nede på 16,3 procent, svarende til 360.600 personer. Det viser nye tal fra Beskæftigelsesministeriet.

– Antallet af efterlønsbetalere er de seneste ti år styrtdykket og vidner om, at det er blevet gjort mindre attraktivt at være medlem af efterlønsordningen, udtaler beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen (S) i en pressemeddelelse.

Ministeren siger videre, at faldet understreger behovet for, at der findes en  løsning for ret til tidlig pension så dem, der har haft "lange arbejdsliv og knoklet i mange år, kan trække sig tilbage inden de er nedbrudt."

– Det behov vokser i takt med, at pensionsalderen øges i de kommende år, siger Hummelgaard Thomsen.

Præsenterer en model efter OK20

Regeringen vil fremlægge en konkret model for tidlig pension og arbejder for tiden på et konkret forslag, som vil blive præsenteret, når overenskomstforhandlingerne på det private område er færdige, og afstemningsresultatet er kendt. 

Da beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen i november måned sidste år var i åbent samråd i Beskæftigelsesudvalget, sagde han:

– Målet er, at en ret til tidlig tilbagetrækning kan træde i kraft fra 1. januar 2021. Arbejdet med at udvikle en model er i fuld gang.

Velfærdsforliget står ved magt

Samtidig understregede ministeren, at den model, som regeringen arbejder på, anerkender det såkaldte velfærdsforlig fra 2006. Bag forliget står Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Konservative og det Radikale Venstre. De er enige om, at folkepensionsalderen og efterlønsalderen skal stige i takt med, at den gennemsnitlige levealder bliver højere.

Som konsekvens af velfærdsforliget fra 2006 og den senere tilbagetrækningsreform fra 2011 har et flertal i Folketinget allerede besluttet, at pensionsalderen i 2030 skal være på 68 år og efterlønsalderen 65 år. Senere i år – sandsynligvis i oktober – skal politikerne dog tage stilling til, om pensionsalderen skal endnu højere op.

Den aktuelle pensionsalder lyder på 66 år, og blev senest hævet med et halvt år den 1. januar i år. 

Langt fra alle holder til pensionsalderen

Det er imidlertid langt fra alle, der fortsætter med at arbejde helt frem til den nugældende pensionsalder. Umiddelbart før folkepensionsalderen har 60 procent af en årgang forladt arbejdsstyrken, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Og selvom vi generelt bliver længere tid på arbejdsmarkedet, er der især blandt de faglærte og ufaglærte en overvægt af lønmodtagere, der går fra før pensionsalderen.

Konkret viser AE-analysen, at over halvdelen af dem, der har forladt arbejdsmarkedet inden pensionen, er på efterløn, mens hver fjerde modtager førtidspension. Derudover er der syv procent, der modtager andre ydelser som fleksydelse, kontanthjælp mv. Hver tiende kategoriseres som selvforsørgende, fordi de ikke modtager ydelser fra det offentlige.

Arbejderklassen er hårdest ramt

Ser man på, hvordan tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet fordeler sig mellem de sociale klasser, finder man store forskelle, skriver AE-rådet. 

60 procent af arbejderklassen og 57 procent af middelklassen, der var i beskæftigelse som 59-årig, indstiller arbejdet før folkepensionen. Til sammenligning gælder det for omkring hver tredje blandt den højere middelklasse og overklassens topledere

"Arbejdere og middelklassen har i høj grad benyttet efterlønsordningen til at kunne trække sig fra arbejdsmarkedet før folkepensionen. I takt med at efterlønnen de facto udfases, bliver det sværere og sværere for de kommende generationer at benytte den udvej," konkluderer AE-rådet.

Protester mod stigende pensionsalder

Udsigten til stigende pensionsalder og en udfasning af efterlønsordningen har medført store protester fra flere og flere fagforeninger. I sidste uge gik to initiativer i luften, der begge har til formål at sætte en stopper for den politiske beslutning i efteråret om at hæve pensionsalderen ud over de 68 år, som allerede er vedtaget. 

>>LÆS OGSÅ: 3F-afdelinger vil forhindre pensionsalder over 68 år 
og Kampagne skal stoppe pensionsalderen ved 68 år