Ordene "mobning", "mobbe" og "illoyalitet" er ikke grove nok til, at tre tidligere kranførere rent juridisk har fået krænket deres ære.

Det koster at have principper, men ingen af os har Aarhus Kommune til at betale advokatregningen.
Keld Sørensen, kranfører

Det har dommer Mette Søgaard Vammen i dag afgjort ved Retten i Aarhus i den såkaldte sms-sag.

Dermed slipper Jacob Bundsgaard, socialdemokratisk borgmester i Aarhus, og hans byrådskollega Gert Bjerregaard fra Venstre for at blive dømt for injurier.

Æreskrænkende udtalelser

De tre kranførere - Keld Sørensen, Frants Birger Rasmussen og Kai Villadsen - anlagde sag mod byrådspolitikerne, som de mente havde overtrådt straffelovens § 267 ved at fremsætte æreskrænkende udtalelser. Kranførerne krævede hver en erstatning for tort på 25.000 kroner og et dementi. 

>>LÆS OGSÅ: Kranførere kræver borgmester dømt for injurier

Dommeren fandt imidlertid ikke, at det var æreskrænkende, da Jacob Bundsgaard på et åbent byrådsmøde den 7. oktober blandt andet udtalte, at "de tre kranførere ... havde optrådt illoyalt overfor den virksomhed, man var ansat på, og derudover havde mobbet kollegaer med henblik på at få dem til at sige op."

Og således heller ikke, at Gert Bjerregaard på samme byrådsmøde havde udtalt: "Vi ved også, at de tre kranførere har udøvet massiv mobning på deres arbejdsplads. Vi ved, at de har forhindret kollegaer i at tage overarbejde."

– Vi var da forberedte på, at det kunne ende sådan her. Men det er da utroligt, at man kan tillade sig næsten hvad som helst, blot fordi man er politiker. Politikerne kan jo efterhånden sige og gøre, hvad der passer dem, uden at det får konsekvenser, siger Keld Sørensen til Arbejderen.

Faglig konflikt

Sagen startede tilbage i slutningen af 2012. Keld Sørensen, Frants Birger Rasmussen og Kai Villadsen var indtil slutningen af 2012 ansat ved den kommunalt ejede Aarhus Havn, men blev fyret i kølvandet på en faglig konflikt. Det skete, efter at havnedirektøren og en driftsleder havde gennemlæst sms’er på Frants Birger Rasmussens mobiltelefon - en telefon han som arbejdsmiljørepræsentant havde fået stillet til rådighed af arbejdsgiveren.

De tre kranfører gik sammen med 25 andre kolleger om at politianmelde direktøren, da de ikke ville finde sig i, at chefen havde læst med i deres sms'er. 

>>LÆS OGSÅ: Tidligere havnedirektør tiltales for sms-snageri

I september 2015 afgjorde Retten i Aarhus, at direktørens handling var ulovlig, men han slap for straf med den begrundelse, at han forinden havde rådført sig med kommunens jurister, der havde sagt god for, at han måtte læses sms'erne.

Dommen blev anket til Vestre Landsret, der i april måned 2016 frifandt den tidligere leder for at have læst de ansattes sms'er.

Kolleger afviser mobning

Da sagen, der er faldet dom i idag, var for retten i starten af maj måned førte advokat Bjarne Overmark på vegne af de tre anklagere flere vidner. Et af dem var den person, som blev omtalt i de aflæste sms'er, som én , der skulle mobbes ud. Han afviste i retten at være blevet mobbet eller forsøgt presset ud. Tværtimod havde han fået stor hjælp af de tre kolleger i den periode, hvor hans far var syg og døde.

Bjarne Overmark fremlagde endvidere en vidneerklæring fra 26 kranførere, der skriftligt forklarede, at ingen af dem var blevet chikaneret, truet eller mobbet af de tre kolleger, som påstået af borgmesteren og Venstre-politikeren i byrådssalen. 

– Selvom samtlige kolleger vil vidne på, at vi taler sandt, så slipper politikerne for straf. De turde ikke engang selv møde op i retten, men sendte deres advokat, lyder det fra Keld Sørensen.

Han, Frants Birger Rasmussen og Kai Villadsen mødes med advokat Bjarne Overmark på onsdag for at snakke dommen igennem og tage stilling til, om de går videre med sagen. 

Umiddelbart hælder Keld Sørensen til, at den seks år gamle og til tider meget opslidende sag skal være slut:

– Det koster at have nogle principper, og ingen af os har Aarhus Kommune til at betale advokatregningen.

Udstrakt ytringsfirhed

De to politikeres advokat, Poul Gade, har henvist til, at de to tiltalte har "udstrakt ytringsfrihed" i kraft af, at de er politikere. Advokaten mener, at det at sige, at nogle har været illoyale og har mobbet andre, ikke er så grove udtalelser, at de skal være omfattet af straffeloven. Derfor krævede han frifindelse.