De faglige organisationer for ansatte i stat, kommuner og regioner lægger nu et voldsomt pres på de offentlige arbejdsgivere for at sikre en arbejdstidsaftale til lærerne og andre undervisere.

Vi vil gøre det klart for arbejdsgiverne, at der ikke var tale om en tom trussel.
Dennis Kristensen, FOA

I dag har de taget det drastiske skridt at meddele arbejdsgiverne, at der ikke bliver nogen forhandlinger om nye overenskomster før der er udsigt til en arbejdsaftale på undervisningsområdet. 

– I oktober meddelte vi arbejdsgiverne, at der ikke bliver forhandlinger, før der er skabt et fundament for en arbejdstidsaftale for lærerne. Der har været holdt nogle møder, men der er ikke udsigt til, at vi nærmer os noget, der begynder at ligne sporene til en aftale. Og det skal der være, før vi vil forhandle, siger Dennis Kristensen, formand for FOA.

>> LÆS OGSÅ: Fagforbund afgiver musketéred

– Vi vil gøre det klart for arbejdsgiverne, at der ikke var tale om en tom trussel. Derfor aflyser vi nu forhandlingerne i starten af januar, tilføjer han. 

Stærkt sammenhold

Der er tale om et helt usædvanligt skridt. Der tegner sig også et usædvanligt sammenhold mellem de faglige organisationer op til overenskomstforhandlingerne. 

De faglige organisationer for ansatte i både kommuner, regioner og staten står sammen om kræve en arbejdstidsaftale til lærere og undervisere, hvis arbejdstid siden regeringsindgrebet i 2013 har været reguleret af lov. Det ser de faglige organisationer som et brud på den danske model, hvor arbejdstid er en del af overenskomsterne.

Her fire år efter lockouten af lærerne er det lykkedes at få skabt sammenhold mellem de forskellige grupper af offentligt ansatte i erkendelse af, at det næste gang kan blive dem, der får samme behandling, som lærerne fik i 2013.

– Der er en helt usædvanlig situation ved den her overenskomst. Det er aldrig sket før, at alle offentligt ansatte har stået skulder ved skulder og sagt stop for, at en gruppe får bøllebank, siger Dennis Kristensen.

Arbejdstidsaftalen blev også nævnt i forbindelse med, at de statsansatte tidligere i dag afleverede deres overenskomstkrav.

– Underviserområdet skal i reelle forhandlinger, der peger frem mod en aftale, før vi går i gang med at forhandle øvrige krav, sagde Flemming Vinther, formand for de statsansattes forhandlingsorganisation CFU.

Tre andre krav

På det kommunale og regionale område har de faglige organisationer lavet en solidaritetspagt, hvor lærernes arbejdstidsaftale er et af kravene. Andre krav er, at der skal afsættes to særlige pengepuljer til dels af løfte de lavtlønnede, dels at gøre et indhug i uligelønnen for de store kvindeområder.

>> LÆS OGSÅ: 51 fagforbund i solidaritetspagt

Dertil kommer et krav om at retten til frokostpause i arbejdstiden skal indskrives i de overenskomster, hvor det har været praksis indtil nu. Dette krav støtter de statsansatte også.

Samlet set betyder de fire krav, at stort set alle får gavn af dem. Ideen er så, at sætte en samlet styrke ind på at få opfyldt alle kravene på en gang.

De foreløbige signaler og overenskomstkrav fra arbejdsgiverne tyder på, at der er lagt op til en hård overenskomstkamp.

– Der er ingen, der ønsker en storkonflikt, men min vurdering er, at vi lige nu kommer tættere og tættere på en konflikt. Der er en situation, hvor vores overenskomster, arbejdsvilkår og arbejdstempo er blevet presset og presset og presset. Det giver en stemning af, at "nok er nok", siger Dennis Kristensen.