22 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Alle håndværkere skal bære ID

Ny aftale mod social dumping

Alle håndværkere skal bære ID

Nu har regeringen, SF og Enhedslisten gennemført det, som tidligere beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) afviste, nemlig indført krav om obligatorisk ID-kort på byggepladserne.

- ID-kortet er et stort skridt i kampen mod social dumping, mener Kim Lind Larsen, formand for byggegruppen i 3F og for byggekartellet BAT.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Regeringen, SF og Enhedslisten har indgået en aftale om, at alle håndværkere på byggepladser skal bære et obligatorisk ID-kort.

Vi håber, at man også vil bruge ID-kortets muligheder for at forbedre sikkerheden på byggepladserne.
Kim Lind Larsen, 3F

- Med ID-kortet sikrer man, at det nemt kan bekræftes, at den enkelte på byggepladsen arbejder lovligt her i landet, siger Kim Lind Larsen, som er formand for byggegruppen i 3F og for byggekartellet BAT.

BAT-kartellet opfatter derfor kortet som et stort fremskridt i kampen mod social dumping, men mener dog, at den foreslåede model mangler et helt centralt element, nemlig kravet om en sikkerhedsuddannelse som forudsætning for at få udstedt kortet.

- Vi håber, at man også vil bruge ID-kortets muligheder for at forbedre sikkerheden på byggepladserne, ved at man kan tjekke, om den enkelte har gennemgået de nødvendige sikkerhedskurser. Dermed kan man slå to søm i på samme tid: Man besværliggør social dumping og brug af illegal arbejdskraft, samtidig med at man forhåbentlig kan få nedbragt de alt for høje ulykkestal på byggearbejdspladserne, mener Kim Lind Larsen.

Det er tre år siden, at 3F sammen med Dansk Byggeri henvendte sig til politikerne og bad om, at få indført obligatorisk ID-kort på byggepladserne. 

- Desværre afviste daværende beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) branchens fælles ønske, men det er godt, at et flertal i Folketinget nu gør det nødvendige. Det er en virkelig god dag for bygningsarbejderne og virksomhederne, siger Kim Lind Larsen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


11. jun. 2014 - 18:02   11. jun. 2014 - 18:12

ID-kort

bi@arbejderen.dk