Mennesker, der kommer til skade på arbejdet, eller som over længere tid får en erhvervssygdom, skal ikke regne med at få medhold, hvis de anmelder deres sag som en arbejdsskade. Siden 2012 er andelen af arbejdsskadesager, der bliver anerkendt, faldet, viser en rapport, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har udarbejdet for FOA.
Antallet af ulykker er uændret. Der er alene tale om en ændring i praksis for anerkendelse hos myndighederne.
Ulla Sørensen, 3F
I 2012 var det 49 procent af samtlige anmeldte skader og sygdomme, der blev anerkendt, og i 2015 var andelen faldet til 38 procent.
– Jeg frygter, at det her er med til at skabe en forråelse af arbejdsmarkedet i retning af, at hvis man går på arbejde, skal man også forvente, at man kan komme til skade, siger Jens Nielsen, forbundssekretær i FOA, til Arbejderen og fortsætter:
– Det er en skræmmende udvikling og helt uacceptabelt, at der ingen anerkendelse er at hente, hvis man kommer til skade, mens man udfører sit arbejde, eller hvis man har fået en erhvervssygdom måske efter mange års slid på arbejdsmarkedet.
Tendensen ser ud til at fortsætte i 2016, der viser en foreløbig anerkendelsesprocent på 19 procent. For såvel 2015 og 2016 gælder, at ikke alle sager nødvendigvis er anmeldt og behandlet, og at tallene derfor kan ændre sig.
Skærpet praksis
Medlemmerne i FOA er særligt hårdt ramt af en strammere kurs for godkendelse af arbejdsskader og erhvervssygdomme. For FOA-medlemmerne var anerkendelsesgraden helt nede på 32 procent i 2014 mod 46 procent i 2012.
– Et stigende antal af vores medlemmer anmelder psykiske lidelser, fordi de har været udsat for vold på deres arbejde. Men der er meget svært at få anerkendt netop psykiske arbejdsskader, siger Jens Nielsen.
Fagforbundene 3F og HK genkender billedet fra FOA's opgørelse.
– Der er ikke sket nogen ændring i antallet af ulykker på det danske arbejdsmarked. Der er alene tale om en ændring i praksis for anerkendelse hos arbejdsskademyndighederne, siger arbejdsmiljøpolitisk chef i 3F Ulla Sørensen til Arbejderen.
Den famøse Højesteretsdom
3F, FOA og HK peger alle på en Højesteretsdom fra november 2013 som den direkte forklaring på udviklingen. Højesteretsdommen medførte, at Ankestyrelsen lagde en praksis, der direkte medførte en skærpelse af arbejdsskadesikringslovens fortolkning af personskade og dermed på kriterierne for at få anerkendt en arbejdsulykke. Anerkendelsesprocenten er derfor faldet for de fleste typer af ulykker.
På HK's område ses faldet tydeligst for ulykker omhandlende forstrækninger samt psykisk chok, som tidligere blev anerkendt som arbejdsskade. Samtlige, der udsættes for en arbejdsulykke, er således omfattet af følgerne af Højesteretsdommen, fastslår Jane Nielsen, socialrådgiver i HK Danmark.
– Det forsat op ad bakke at få anerkendt, psykisk relateret arbejdsskader. HK kan således kun opfordre til mere forskning på området, og til at arbejdsskademyndighederne følger den praksis, som aktuelt er gældende på området, hvilket vi ikke altid erfarer er tilfældet, Vi skal derfor ud i langvarige søgsmål mod arbejdsskademyndighederne, som ofte medfører store menneskelige omkostninger for den skadelidte, indtil sagen er endelig afgjort, siger Jane Nielsen til Arbejderen.
Stik mod intentionerne
De tre stor fagforbund er enige om, at den ændrede praksis er i modstrid med arbejdsskadereformen fra 2004. Reformen opstillede et politisk mål om, at 80 procent af de anmeldte arbejdsulykker skulle kunne anerkendes efter loven.
– Det er derfor dybt kritisabelt, at Højesteretsdommen og særlig den voldsomme skærpelse af ulykkesbegrebet og dermed mulighed for anerkendelse af arbejdsulykker har bevæget sig langt væk fra hensigten med arbejdsskadesikringsloven - og på uhyggelig kort tid, siger Jane Nielsen til Arbejderen.
– Det er helt forkert og meget beklageligt, at en dom og den efterfølgende praksis hos arbejdsskademyndighederne har anlagt en så streng fortolkning af lovens anerkendelsesbegreb, at lovgivers intentioner ikke kan indfries, supplerer Ula Sørensen fra 3F.
Det drastiske fald i anerkendelsen af arbejdsulykker har fagbevægelsens bevågenhed, og der arbejdes på at få politisk gehør for at bringe praksis i overenstemmelse med lovens intentioner.
– Politikerne må gribe ind og tage ansvar for, at praksis bliver ændret i overensstemmelse med lovens ånd, siger Jens Nielsen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278