Et af regeringens erklærede mål for trepartsforhandlingerne er at undersøge muligheden for, at unge, der starter på en erhvervsuddannelse, får en form for garanti på en praktikplads i en virksomhed.

I dag oplever vi, at nogle elever stiller sig passivt op i køen til lærepladser.
Pernille Knudsen, DA

Det mål bliver dog skudt ned af Dansk Arbejdsgiverforening (DA), som nægter at give den slags garantier.

Det slog arbejdsgiverorganisationens direktør Jacob Holbraad fast allerede på pressemødet i fredags, efter at parterne havde holdt det første møde i anden runde af trepartsforhandlingerne.

Større krav til elever

Til gengæld bakker arbejdsgiverne fuldt ud op om den del af regeringens kommissorie, der lægger op til at kigge på kravene til de unges praktiksøgning. De kan nemlig skærpes, mener vicedirektør i DA Pernille Knudsen.

– Eleverne skal forpligtes til at søge bredere geografisk i det ganske land, siger hun til Avisen.dk og uddyber:

– Hvis du er ung i København, og ikke der kan få en læreplads til at blive smed, og der så er ti ledige lærepladser til det i Nordjylland, så må man tage lærepladsen der.

Mangel på praktikpladser

Årsagen til, at praktikpladser er på dagsordenen til trepartsforhandlingerne, er, at 11.000 erhvervsskoleelever ifølge tal fra januar står uden en læreplads i en virksomhed.

Og selvom en del af de praktikløse unge kan gennemføre deres uddannelse i et værksted på skolen, betyder manglen på praktikpladser. at over 3000 elever ikke kan gøre deres uddannelse færdig.

DA-vicedirektøren Pernille Knudsen sidder tilbage med det indtryk, at en del unge dovner den, når de søger praktikpladser.

– Eleverne skal have pligt til at være aktive med at søge praktikpladser. I dag oplever vi, at nogle elever stiller sig passivt op i køen til lærepladser uden selv at gøre noget.

Hun mener, at de unge skal få det at mærke, hvis de tager for let på deres praktikpladssøgning.

– Hvis eleverne ikke lever op til kravene om at være aktivt søgende, må systemet være sådan, at det kan få nogle konsekvenser, siger Pernille Knudsen.

Tænk hvis det var gymnasiet

Hos arbejdsgivernes modpart i LO ser formand Lizette Risgaard skabelsen af flere praktikpladser i virksomhederne som en bunden opgave for alle parter om forhandlingsbordet.

– Statsministeren sagde det selv: Vi skal lykkes med at skabe flere praktikpladser. Der bliver massivt brug for faglærte i fremtiden, og derfor er det helt tosset, at tusindvis af unge i dag spilder tiden med at vente, fordi der ikke er pladser nok - eller vælger en anden vej. Vi har netop brug for, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse, siger Lizette Risgaard.

Også i Danmarks største fagforbund 3F håber formand Per Christensen, at trepartsforhandlingerne kan føre til at der skla stilles en praktikpladsgaranti.

– Det er en rigtig, rigtig god idé, hvis vi fremover kan garantere unge en praktikplads. Det ligner jo ikke noget, at de ikke kan få lov at gøre deres uddannelse færdig. Tænk hvilket ramaskrig det ville give, hvis man sagde til unge i gymnasierne, at de desværre ikke kan komme videre fra 2.g til 3.g, siger Per Christensen til Avisen.dk.

Brug for faglærte

For regeringen er spørgsmålet om flere praktikpladser vigtigt, fordi man ønsker at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive. Fremskrivninger viser nemlig, at der indenfor få år kommer til at opstå massiv mangel på faglærte på det danske arbejdsmarked.

Regeringens målsætning er derfor, at mindst 25 procent skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter folkeskolen i 2020, og at andelen skal op på 30 procent i 2025.