- Lønmodtagerne må sætte hårdt mod hårdt. Ellers vil det kollektive overenskomstsystem simpelthen bliver undergravet.
Således lyder vurderingen fra arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen efter at have hørt udmeldingen fra arbejdsgiverne til de overenskomstforhandlinger, som skal fornys i foråret 2013.
Han vurderer, at de komunale arbejdsgivere har fremsat nogle langt mere kontante krav, end vi er vant til at se.
- Arbejdsgiverne har virkeligt skruet bissen på denne gang. Det er et meget hårdt udspil, og det er jo et udtryk for den nuværende magtbalance, hvor fagbevægelsen er presset og ikke kan forvente opbakning fra politikerne, siger Henning Jørgensen til Arbejderen.
Lønmodtagerne må sætte hårdt mod hårdt. Ellers vil det kollektive overenskomstsystem simpelthen bliver undergravet.
På det kommunale område er det arbejdsgiverne i Kommunernes Landsforening (KL), som skal forhandle om forholdene for de ansatte med forhandlingsfællesskabet KTO, og KL lægger hårdt ud.
De kræver lavere løn, længere arbejdstid, mere magt til den lokale boss og endelig skal det være nemmere at fyre tillidsvalgte.
Tillidsmandsbeskyttelse
- Lønudviklingen på det private arbejdsmarked er meget afdæmpet, og derfor vil den samlede økonomiske ramme for de offentlige forhandlinger være ganske smal. Det betyder dog ikke, at forhandlingerne bliver indholdsløse. Vi vælger ved disse forhandlinger at fokusere på de bestemmelser i overenskomsterne, som er en barriere for den nødvendige forandring og kvalitetsudvikling, lød det fra chefforhandler for KL, Michael Ziegler, på dagen, hvor KL udvekslede krav til forhandlingerne om løn- og ansættelsesforhold for 507.000 ansatte i kommunerne.
En af disse "barrierer for den nødvendige forandring" er beskyttelsen af tillidsvalgte.
Der er dog ikke tale om, at KL vil fyre tillidsrepræsentanter, men ifølge KL giver det ikke mening, at suppleanter, som næsten aldrig er aktive, skal være beskyttet. Og det kan ikke nytte noget, at de beskyttede medarbejdere udgør et flertal, sagde Michael Ziegler som udover at være formand for KL er konservativ borgmester Høje i Taastrup.
Skruet bissen på
Henning Jørgensen mener at starten på overenskomstforhandlingerne er udtryk for "en halv krise for fagbevægelsen".
- Hvis ikke der bliver lagt kræfter i at undgå de mest markante forringelser, så vil det meget hurtigt blive til en hel krise, siger han og peger på, at de offentlige fagforeninger nu må samle kræfterne og stå imod.
Men Michael Ziegler siger jo at KL’s krav er nødvendige for at fjerne nogle barriere der står i vejen for udviklingen af velfærdsstaten?
- Jeg ved ikke hvad det er for en velfærddsstat Michael Ziegler ønsker sig. Men hvis han tror at mindre indflydelse til de ansatte vil give bedre velfærd, så kan han godt tro om igen, lyder det fra Henning Jørgensen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278