Søndag faldt det sidste store overenskomstområde på plads, da Dansk Byggeri og 3F indgik en treårig overenskomstaftale for omkring 70.000 ansatte i bygge- og anlægsbranchen.

Det er udtryk for en forlænget krisebevidsthed, at lønmodtager-repræsentanterne er glade, bare de kan holde skinnet på næsen. 
Henning Jørgensen, forsker

Samlet set kan 600.000 privatansatte se frem til små lønstigninger over de næste tre år, og arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet mener, at arbejdsgiverne kan være mest tilfredse.

- Arbejdsgiversiden har sværest ved at få armene ned. De har fået treårige overenskomster uden de helt voldsomme omkostningsstigninger, og fagbevægelsen er ikke lykkedes med at komme igennem med nogen nybrud, siger han til Newspaq.

Henning Jørgensen medgiver, at lønmodtagerne har fået lidt på uddannelse, lidt i lønningsposen og en udvidet adgang til det fagretslige system for eksempel i sager om social dumping.

- Jeg er overrasket over, hvor stærkt arbejdsgiverne har fået deres interesser tilgodeset. Når man tænker på, hvordan det kører derudaf med konkurrenceevnen, eksporten og betalingsbalanceoverskuddet. Det er udtryk for en forlænget krisebevidsthed, at lønmodtager-repræsentanterne er glade, bare de kan holde skinnet på næsen, siger han.

Ifølge Henning Jørgensen er der store lommer af utilfredshed især i byggeriet og på transportområdet.

- Lønstigningerne er meget små, og jeg tror, vi vil se reallønsfald på normallønsområdet i sidste del af den treårige periode, siger Henning Jørgensen.

De kommende urafstemninger hos lønmodtagerne vil afgøre, om overenskomsterne kommer i hus. Selvom der lokalt er utilfredshed, tror Henning Jørgensen dog, at det bliver et samlet ja.

- Det er svært at samle en nej-kampagne omkring et fælles slogan, blandt andet fordi man ikke i industrien gider at kæmpe mod social dumping. Her kan fagbevægelsen lære noget af arbejdsgiverne om at have fælles krav.