Lokale lønaftaler bliver typisk forhandlet på de enkelte industrivirksomheder én gang om året.
Eller rettere, sådan har det tidligere været.
Meget tyder på, at der bliver lavet en del flerårige lønaftaler denne gang. Det er nyt for os.
Henrik Stilling, Dansk Metal
Stadig flere arbejdsgiverne forlanger nemlig, at lokalaftalerne skal løbe i to, ja nogle gange tre år. Det viser en rundringning til landets største fagforeninger i 3F og Dansk Metal, som Arbejderen har lavet for at tage pulsen på de lokale forhandlinger.
- Meget tyder på, at der bliver lavet en del flerårige lønaftaler denne gang. Det er nyt for os, siger Henrik Stilling.
Han har med industriområdet at gøre i Dansk Metal Hovedstaden, der med cirka 10.000 fuldt betalende medlemmer er landets største Metal-afdeling.
Forhandlingerne ude på arbejdspladserne er kommet lidt sent i gang i år, fordi de centrale overenskomstforhandlinger på det private arbejdsmarked først skulle overståes.
Indtil videre har Henrik Stilling fået tilbagemeldinger om 15 underskrevne lokalaftaler. De dækker rundt regnet 10 procent ud af de 3.500 medlemmer, der arbejder på industriens overenskomst.
- Seks af dem er flerårige. Sidste år fik jeg i alt 35 indberetninger, og da var der kun en-to flerårige aftaler imellem, fortæller brancheformanden.
Krav fra arbejdsgiverne
I 3F København er det ikke nyt med flerårige lokalaftaler på industriarbejdspladserne.
- Men det er første gang, jeg ser aftaler, der gælder i tre år. Foreløbig er der to af de store industriarbejdspladser, hvor det er aftalt, siger Jan Strømgren fra industrigruppen i Danmarks største 3F-afdeling.
I den modsatte ende af landet, i 3F Aalborgs industrigruppe, har formand Benny Vinther Jensen også indtryk af, at antallet af flerårige aftaler er for opadgående.
- Det vi hører fra tilidsfolkene er, at det er et krav fra arbejdsgiverne. Og oplever vores folk så at få noget til gengæld, så slår de til, lyder det fra den nordjyske gruppeformand for cirka 5000 industriarbejdere.
Alle dem, Arbejderen har snakket med, kalder det et sats at lave lokale aftaler med flere års løbetid, ikke mindst tre år.
- Det er en chance, man tager. Det er svært at forudse, hvad der sker tre år frem. De, der forhandler hvert år, har måske mulighed for at få hentet noget hjem, hvis det bliver bedre tider. Omvendt kan man også risikere, at udviklingen går den modsatte vej, så ville man have sikret sig med en flerårig aftale, siger Jan Strømgren.
Strejke mod flerårige aftaler
Netop varigheden af de lokale aftaler har været et af stridspunkterne, der har fået over 1.000 ansatte i Danfoss-koncernen til at strejke så sent som fredag i sidste uge.
Ledelsen kræver, at lokalaftalen skal gælde i tre år, mens de ansatte står fast på, at der skal forhandles lokalt hvert år.
En anden forklaring på Danfoss-strejkerne bunder i uenighed om lønstigningerne.
Danfoss har tilbudt lønstigninger de næste tre år på tilsammen 2,1 procent. Overfor det står de ansattes krav om lønstigninger på 3,9 procent til de faglærte og 3,6 procent til specialarbejderne.
Mens de ansatte på Danfoss har svært ved at blive enige med arbejsdgiverne går det nemmere i andre virksomheder.
Det er blevet en smule nemmere at få penge på bordet, og de beløb, der bliver forhandlet i hus, er også en smule større end de har været i mange år, viser Arbejderens rundringning.
- Lige nu kommer der det ene lokale resultat ind efter det andet. Jeg vil tro, vi ligger på et gennemsnit på 3,25 procents lønstigninger, men jeg tror, det bliver endnu højere, siger Lars Hansen, formand for Metal Odense, der har 8.500 medlemmer og dækker rundt regnet 250 virksomheder.
Den fynske metal-formand har et enkelt eksempel på en virksomhed med 50 ansatte, der får 11 kroner ekstra i timen.
- De har så heller ikke fået lønstigninger i tre år, så det er fuldt fortjent, mener fra Lars Hansen.
Forventninger
Hos 3F Kastrup tyder de foreløbige aftaler på en lidt større lønstigning end sidste år.
- Der er da kommet mere ud af de lokale forhandlinger end medlemmerne fik ved de centrale overenskomster. Lige nu ligger genemsnitttet omkring tre kroner i timen. Det svarer til 500 kroner om månedene, siger Ole Donbæk fra afdelingen.
I Metal Hovedstaden har medlemmerne denne gang skruet forventningerne en smule i vejret, når det gælder lokalaftalerne. De foreløbige aftaler viser lønstigninger på gennemsnitlig1,9 procent, der svarer til 3,8 kroner i timen.
- Jeg kan høre på medlemmerne, at de forventer, at der falder noget af i år. Og det tror jeg også godt, at arbejdsgiverne ved. Vi har holdt igen i mange år både centralt og lokalt, og det er jo ikke den centrale overenskomst, der trækker bukserne af arbejdsgiverne, siger Henrik Stilling med henvisning til den overenskomst, som faldt på plads tidligere på året.
Arbejderen har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Dansk Arbejdsgiverforening til spørgsmålet om løbetiden for de lokale aftaler.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278