Arbejdsgiverne slipper billigt i forhold til overenskomstforliget på industriens område, vurderer Henning Jørgensen, der er professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.

Alene i 2015 blev der udbetalt over 600 milliarder kroner i aktieudbytte.
Henning Jørgensen, professor

Forliget, der omfatter 230.000 ansatte fordelt på cirka 6000 arbejdspladser, blev indgået søndag af arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri og forhandlingsfællesskabet CO Industri.

– Forliget giver en meget beskeden stigning på mindstelønnen i en situation, hvor vi er ude af krisen, og der tjenes styrtende med penge i danske virksomheder, siger Henning Jørgensen.

Mindstelønnen er i dag knap 114 kroner og stiger med seks kroner i løbet af den tre-årige overenskomstperiode. Det svarer til en stigning på 5,2 procent, kun en lille smule højere end de 4,5 procents stigning i sidste overenskomstperiode.

Den lille stigning kan hurtigt blive ædt af prisstigninger, konstaterer Henning Jørgensen.

– Vismændene regner med en inflation på 1,8 procent til næste år. Så der kan risikere at blive tale om et egentligt reallønsfald.

Uddannelsespenge er pebernødder

Bortset fra mindstelønnen er lønnen ikke en del af forliget på industriområdet. Der er tale om et såkaldt minimallønsområde, hvor lønstigningerne aftales gennem lokale forhandlinger ude på de enkelte virksomheder.

– Her håber man at kunne hente noget mere hjem end de 5,2 procent. Men jeg er skeptisk i forhold til, om det er muligt. Det ved vi først om tre år, siger Henning Jørgensen.

Han understreger, at industriforliget bliver retningsgivende for de øvrige overenskomstområder på det private arbejdsmarked, der skal til at forhandle nu. Der er tale om såkaldte normallønsområder indenfor blandt andet byggeri og transport, hvor lønnen forhandles centralt. Med industriforliget er der ikke lagt op til store lønstigninger.

Både Dansk Industri og CO Industri har solgt forliget på, at der afsættes 200 millioner kroner over de næste tre år til et uddannelsesløft. 

– Det bliver fremstillet som et kæmpe fremskridt, og medierne er gået i selvsving. Men der er tale om pebernødder i forhold til det behov, der er. Og problemet er i øvrigt slet ikke, at der mangler penge til efter- og videreuddannelse. Der ligger milliarder i kompetencefonden og de offentlige kasser, konstaterer Henning Jørgensen.

Han ser de 200 millioner som et signal til politikerne forud for de kommende trepartsforhandlinger om uddannelse – et signal om, at arbejdsmarkedets parter er parat til at yde deres.

Forbedringer

Henning Jørgensen understreger, at der også er reelle forbedringer i overenskomstforliget, der vil blive godt modtaget af pressede børnefamilier og seniorer.

Arbejdsgiverne skal fremover betale fuld løn under forældreorlov og indbetalingen til den såkaldte fritvalgskonto øges fra to til fire procent. Hver enkelt arbejder har sin egen fritvalgskonto og kan selv bestemme, om pengene skal bruges til mere betalt frihed eller ekstra pensionsindbetaling.

Med industriforliget bliver det også muligt at bruge pengene på fritvalgskontoen til to børneomsorgsdage om året for børnefamilierne.

Seniorer, der har mindre end fem år til folkepensionen, får samtidig mulighed for selv at betale for 32 ekstra fridage om året gennem fritvalgsordning eller pensionsindbetaling.

– Der er også lidt forbedringer i forhold til lærlinge, genetillæg og andet, så alle grupper får noget gennem forliget, siger Henning Jørgensen.

Nu går forhandlingerne i gang på de andre dele af det private arbejdsmarked. Først når de er afsluttet, vil der blive en samlet afstemning blandt fagbevægelsens medlemmer om resultatet.