Arbejdsløse kan ikke længere sige nej til et arbejde med henvisning til, at virksomheden "medvirker til udvikling og produktion af krigsmateriel". Med mindre de vil mistre tre ugers dagpenge eller risikere at sætte selve dagpengeretten over styr.

Vi har ikke på noget tidspunkt haft problemer med at adminstrere de gyldige grunde.
Eva Obdrup, 3FA

Det er konsekvensen af dagpengereformen, som træder i kraft 1. janaur 2017. Med reformen forsvinder muligheden for at sige nej til krigsproduktion sammen med andre såkaldte "gyldige grunde" for at afvise anvist arbejde eller sige sit arbejde op. Fysisk vold og tobaksrøg forsvinder også fra listen.

Ifølge beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) sker det for at gøre reglerne mere enkle og mindre bureaukratiske. I et svar til Folketingets beskæftigelsesudvalg skriver han: "Med afskaffelsen tilslutter regeringen og aftalepartierne sig anbefalingen fra Dagpengekommissionen, som fandt, at den gyldige grund omhandlende produktion af krigsmateriel mangler relevans."

Men det er en helt unødig regelforenkling, forligspartierne i Venstre, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti har besluttet, mener Eva Obdrup. Hun er leder af landets største a-kasse 3FA og gjorde opmærksom på problemet under Dagpengekommissionens arbejde, fortæller hun til Arbejderen.

– Overordnet har vi i dag 25 gyldige grunde til at sige nej til anvist arbejde. Dem har vi ikke på noget tidspunkt haft problemer med at adminstrere. De tages heldigvis ikke i brug særlig tit, men der vil være nogen, som kommer i klemme med de nye regler, siger Eva Obdrup.

Hun mener, man skal acceptere personer, der ikke ønsker at medvirke til krigsproduktion, ligesom man skal kunne sige nej, hvis man har været udsat for fysisk vold og har brug for at flytte.

Både Eva Obdrup og Søren Larsen, der er afdelingskasserer i Dansk Metal Vendsyssel, mener, at politikernes argument om grundenes manglende relevans, kan vendes rundt og bruges som argument for at beholde dem.

Søren Larsen mindes blot to gange, hvor medlemmer har nægtet at tage arbejde på en virksomhed, der har med krigsproduktion at gøre - konkret på "Krudtfabrikken i Elling". 

– De har haft tungvejende og personlige grunde, som kan være religion. Med den her såkaldte regelforenkling rammer man folk etisk og moralsk, uden at det giver mening, siger Søren Larsen til Arbejderen.

Han kunne måske forstå det, hvis der var mangel på arbejdskraft. Men selvom der på nogle få områder indenfor metal godt kunne bruges flere folk, så er det ikke det generelle billede.

– Jeg ser ingen tegn på, at arbejdsgiverne kommer til at mangle arbejdskraft eller må hente folk i udlandet, fordi en enkelt eller to skulle sige nej til et job med de gyldige grunde, som nu bliver afskaffet.

Den danske våbenindustri oplever i disse år stor fremgang. Og med udsigten til indkøb af nye kampfly for milliarder ventes våbenfirmaerne at boome yderligere.

I maj underskrev Terma og Boeing en ordre på 100 millioner kroner. Og i september underskrev Terma en aftale om at fortsætte med at levere dele til Lockheed Martins Joint Strike Fighter-kampfly. Aftalen har en værdi af op til 1,6 milliarder kroner og har potentiale til at løbe frem til år 2038.