Blandt EU's 27 medlemslande er Danmark det sted, hvor ungdomsarbejdsløsheden vokser hurtigst. Krisen får virksomhederne til at skære tusindvis af arbejdspladser væk, og uerfarne unge kan se deres mulighed for at få et job blive mindre og mindre for hver dag.

Alligevel er det almindelige syn på de arbejdsløse, at de selv er skyld i deres situation. De er sikkert dovne og alt for kræsne, når de søger job, og det går ud over fællesskabet. Også blandt de arbejdsløse selv, er det almindeligt at føle sig ansvarlig og alene.

For at få sat samfundets syn på de arbejdsløse til debat, inviterede Socialpolitisk Forening i sidste uge til konference om arbejdsløshed under overskriften: “En værdig ung arbejdsledig”.

Her var en række fagpersoner inviteret til at dele deres viden og erfaringer fra arbejdet med arbejdsløsheden blandt unge.

Blandt dem var Robert Olsen, forstander på Kofoeds Skole og formand for Socialpolitisk Forening. Han var selv en af de mange unge arbejdsløse i 1980’ernes København.

- Dengang kaldte man os for “vækstlagene”, fordi vi lavede en masse kultur og poltik. Vi blev nærmest set som en ressource i samfundet, fortæller Robert Olsen.

Han mener, at hele samfundets og de arbejdsløses eget syn på deres situation har ændret sig helt grundlæggende siden dengang.

- Dengang organiserede man sig. Man så arbejdsløsheden som noget, arbejdsgiverne var skyld i. Ikke den enkelte arbejdsløse. Det var samfundets skyld.

Robert Olsen husker, at det at være arbejdsløs i højere grad var socialt accepteret, i modsætning til i dag.

- Arbejdsløsheden er blevet gjort til et individuelt problem. Det er folks egen skyld, og de bliver betragtet som en belastning for samfundet, siger Robert Olsen.

Rødderne på gadehjørnet

Johs Bertelsen er formand for Landsforeningen Frivilligt Forum. Han er meget enig.

I sin egenskab af forstander for Kristeligt Studentersettlement på Vesterbro i København har han op igennem 80’erne hjulpet rigtigt mange rødder væk fra flasken på gadehjørnet.

- Vi tvang ikke de unge til noget som helst, men gav dem mulighed for at få noget at lave til en overenskomstmæssig løn, siger Johs Bertelsen.

Sammen med de arbejdsløse unge i det dengang fattige københavnerkvarter var han med til at starte projekt Sidegaden.

Sidegadeprojektet er et socialt projekt, hvor Kristeligt Studentersettlement sammen med bydelens arbejdsløse har overtaget en rækker butikslokaler i og omkring Sidegaden. Butikkerne drives af frivillige og løber rundt med meget få midler fra forskellige fonde og puljer, samt indtægter fra salg i butikkerne.

- Vi skal kigge på de ubrugte ressourcer, der ligger i de unge og så bruge dem på at løse de opgaver, der stiller sig i dag. Der er jo brug for de unge.

For at det skal lykkes, mener Johs Bertelsen, at det civile samfund må organisere sig og tage et opgør med markedsgørelsen.

- Frivillighed er ikke nok. De frivillige skal arbejde for et brud med New Public Management og det dogme, at alt skal give overskud, mener han.

Det er min egen skyld

Endnu en oplægsholder på konferencen var Stella Mia Sieling, forskningsassistent hos KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.

Hun har interviewet en række kontanthjælpsmodtagere og forskellige ansatte på jobcentre. Her ser hun også, hvordan de unge opfatter deres arbejdsløshed som en konsekvens af deres egne valg.

- “Det er min egen skyld” ligger dybt på trods af sygdom og misbrug, lyder det fra Stella Mia Sieling.

Hun fortæller blandt andet om et interview med en ung mand. Han fik frataget retten til kontanthjælp i tre måneder, fordi han i et angstanfald ikke turde tage telefonen, når jobcentret forsøgte at ringe til ham.

- Når jeg spurgte, om han syntes, det var i orden, at jobcentret straffede ham, svarede han, at de jo bare gjorde deres job, og at han “jo bare kunne have taget sig sammen og ringe tilbage”.

Hun peger desuden på en uhensigtsmæssig bivirkning af de lave ydelser, unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere under 25 år får i dag, samt de straffemekanismer som træder i kraft, når man ikke dukker op til et møde eller ikke overholder aftaler med jobcentrene.

- Noget tyder på, at en del, især unge, finder alternative indtægtskilder, altså kriminalitet. På den måde skal man passe på med at glæde sig, når sanktioner får folk ud af kontanhjælpssystemet. Det nytter jo ikke noget, hvis alternativet er, at man går ud og prostituerer sig eller begår indbrud hos naboen, mener forskningsassistenten hos KORA.