Opgaven med at sikre et godt arbejdsmiljø på arbejdspladserne i dag er under pres. Det gælder især arbejdsmiljøet i virksomheder uden overenskomst, advarer formand for Akademikerne Lars Qvistgaard. 

Dommen betyder, at virksomheder uden overenskomster nu må fyre deres arbejdsmiljørepræsentanter, som det passer dem.
Lars Quistgaard, Akademikerne

Arbejdsmiljørepræsentanterne har fået sværere ved at udføre deres tillidshverv efter en dom i Arbejdsretten.

– Dommen ligger to år tilbage, og den betyder, at virksomheder uden overenskomster nu må fyre deres arbejdsmiljørepræsentanter, som det passer dem, mener Lars Quistgaard.

En helt ny undersøgelse blandt forbundets arbejdsmiljørepræsentanter bekræfter, at det har konsekvenser, når arbejdsmiljørepræsentanterne føler, at de har en fyringsrisiko hængende over hovedet.

Et stort flertal af de berørte arbejdsmiljørepræsentanter svarer, at de ikke længere kan udføre det job ordentligt, som kollegerne har valgt dem til. Og særligt på de arbejdspladser, hvor arbejdsmiljøet i forvejen er dårligt, giver arbejdsmiljørepræsentanterne udtryk for, at de nye vilkår er et problem.

Det viser undersøgelsen 

I undersøgelsen svarer 62 procent, at de overvejer helt at stoppe på grund af de ændrede vilkår som følge af den to år gamle arbejdsretsdom. Samtidig svarer hele 85 procent, at den giver problemer med at tage svære arbejdsmiljøspørgsmål op med ledelsen.

– Undersøgelsen understreger, hvor alvorlig situationen er, hvis ikke Dansk Arbejdsgiverforening eller Beskæftigelsesministeriet begynder at tage sit ansvar på sig, mener Lars Quistgaard.

Nu får Akademikerne hjælp af Christian Juhl, der er arbejdsmiljøordfører for Enhedslisten i Folketinget. Han kalder beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard i samråd for at høre, hvad han vil gøre for at styrke arbejdsmiljørepræsentantens stilling.

Ens vilkår for alle

Selv mener Christian Juhl, at der skal strammes op på bekendtgørelsen på området.

– Det kan ikke være rigtigt, at fordi man ikke har en overenskomst, at de ansatte så skal være ringere stillet i forhold til deres arbejdsmiljø og sikkerheden for deres arbejdsmiljørepræsentant, siger Christian Juhl til Arbejderen og fortsætter:

– Det er vigtigt, at alle arbejdsmiljørepræsentanter er sikret i deres hverv, og at de kan føle sig sikre i ansættelsen, når han eller hun forsvarer deres kollegers sikkerhed og sundhed. 

Den vigtigste del af det forebyggende arbejdsmiljøarbejde foregår på arbejdspladsen – som regel i et samarbejde med arbejdsgiver og arbejdsmiljørepræsentanten, påpeger Christian Juhl:

– Ind imellem kan der opstå interessemodsætninger mellem arbejdsgiver og arbejdsmiljørepræsentant, og i de tilfælde er det vigtigt, at arbejdsgiveren ikke bare kan løse problemet ved at afskedige arbejdsmiljørepræsentanten.

Fra ti til fem

Christian Juhl så også gerne, at der blev ændret på reglerne for, hvor mange ansatte der skal være på en arbejdsplads, før man har ret til at vælge en arbejdsmiljørepræsentant.

– I dag skal der være mindst ti ansatte, men i Enhedslisten mener vi, at man skal kunne vælge en arbejdsmiljørepræsentant, når der er fem ansatte. Sådan var det i en årrække, inden Fogh-regeringen fik det ødelagt og hævede grænsen til ti ansatte, lyder det fra Christian Juhl.

Inden han blev valgt til Folketinget i 2011, var han formand for 3F Silkeborg og oplevede her betydningen af en stærk arbejdsmiljøindsats. Da retten til at vælge arbejdsmiljørepræsentant – tidligere hed det sikkerhedsrepræsentant – var fem ansatte, havde 3F Silkeborg 25 procent flere sikkerheds- end tillidsrepræsentanter.

Frem med arbejdstøjet

Lars Quistgaard mener, det siger sig selv, at arbejdsmiljørepræsentanter ikke kan udføre deres arbejde ordentligt, hvis de er bange for at blive fyret, hvis de kommer i konflikt med ledelsen.

– Hvis arbejdsmiljørepræsentanternes relation til ledelsen ikke længere er tryg, mister vi sikkerheden for, at der også i fremtiden vil blive taget hånd om alle dele, der påvirker arbejdsmiljøet på arbejdspladserne, og at de specialistkompetencer, som arbejdsmiljørepræsentanterne har på området, bliver bragt ordentligt i spil, siger Lars Quistgaard.

Akademikernes formand håber, at både Dansk Arbejdsgiverforening og Beskæftigelsesministeriet vil anerkende problemet og trække i arbejdstøjet for at finde en løsning til gavn for alle.