Udlært maskinarbejder, stilladsarbejder gennem 28 år og de seneste ni år stationsbetjent ved DSB. Sådan lyder den hurtige faglige karakteristik af Kim Olesen, der senere i denne måned fylder 58 år. I dag skriver han sin første faglige blog i Arbejderen.

>>LÆS OGSÅ: Der er penge nok til en markant lønstigning til de lavtlønnede

Det er jo det med at kigge ud af døren og så få øje på, hvad der sker i verden.

Kim Olesen er med i bestyrelsen i Jernbanearbejdernes Landsklub, som han selv er én af arkitekterne bag, og som blev stiftet så sent som den 8. oktober sidste år.

– Her cirka fire måneder senere har klubben 160 medlemmer, og der er ved at blive bygget lokale klubber op flere steder i landet. Folk har brug for et sted, hvor de kan diskutere de problemer, de har på tværs af alle faggrupper, der arbejder ved jernbanen, uanset om de arbejder ved DSB eller Arriva.

Jernbanearbejdernes Klub er bogstavelig talt født af kamp.

Balladen i DSB

Da DSB i slutningen af 2017 melder sig ind i Dansk Industri og opsiger samtlige lokalaftaler, begynder en benhård kamp om DSB-arbejdernes løn- og arbejdsvilkår.

De seneste to år har DSB-arbejderne oplevet en ledelse, der har tromlet hen over dem, de tillidsvalgte og de faglige organisationer i iveren efter at trimme virksomheden til markedsvilkårene i transportbranchen.

>>LÆS OGSÅ: DSB fratager tillidsrepræsentanter deres hverv

– Midt i alt det startede vi kampagnen 'Fair forhold i DSB', og det er den tankegang, vi fortsætter i landsklubben. For vi må sige, at DSB på rekordtid har formået at ødelægge en god arbejdsplads og at smadre arbejdsmiljøet, så folk nærmest flygter væk, siger Kim Olesen og tilføjer:

– Klubben skal bruges til at styrke kommunikationen mellem alle faggrupper, så vi bedre kan hjælpe hinanden, når der opstår problemer.

Det var balladen i DSB, der for alvor fik Kim Olesen op på barrikaderne – igen. 

– Jeg blev super aktiv. Jeg har fået mere travlt, men jeg synes, at jeg har været med til at gøre en forskel. Og det er fedt at opleve, hvordan aktiviteterne har været med til at sætte skub i folk.

Betydningen af sammenhold

I det hele taget synes Kim Olesen, at det virker som om, det er ved at gå op for folk, at man er nødt til at stå sammen, hvis man vil undgå at blive fuldstændig kørt over.

– Vi har oplevet det meget konkret i DSB. Det er stadig en offentlig virksomhed, men på private vilkår. Vi så det med nogle af faggrupperne under OK17. I 2018 viste de offentligt ansatte, hvad sammenhold og solidaritet kan føre til, og nu står vi igen med nye overenskomstforhandlinger på det private arbejdsmarked. Også her har der allerede nu været flere aktiviteter end op til, under og efter OK17. 

Det er ikke til at høre, at Kim Olesen er født i Horsens som den ældste i en søskendeflok på tre. Han er da også vokset op og har boet det meste af sit liv i Albertslund – "på Vestegnen". Kim Olesen bor også i dag i Albertslund sammen med sin chilenske kone.

– Jeg er vokset op i en politisk familie. Min mor har, al den tid jeg kan huske, været politisk aktiv og særligt omkring vold mod kvinder. Hun var organiseret i DKP.

– Det har helt sikkert betydet noget, at jeg er vokset op med en politisk engageret mor. Min far har aldrig været medlem af noget parti eller politisk aktiv, men han var stilladsarbejder – og hele hans familie i øvrigt – så da jeg begyndte at arbejde, fik jeg at vide, at jeg skulle melde mig i fagforening. 

Da Muren faldt

Stilladsarbejdere er berømte eller berygtede alt efter temperament for at stå vagt om deres fag og kæmpe for ordentlige løn- og arbejdsforhold. For det betaler de til tider en høj pris. I 1978 er Kim Olesens far én af fire stilladsarbejdere, der bliver fyret. Det resulterer i en fire en halv måneder lang strejke, som ender med genansættelse af de fyrede.

Det var også helt naturligt at blive medlem af Danmarks Kommunistiske Ungdom, DKU. Medlemskabet holdt indtil 1989.

– Det var da Muren faldt. Jeg var 22 år, husker Kim Olesen.

Så gik mange år med arbejde og den store passion, motorcyklen. Arbejdet som maskinarbejder blev skiftet ud med et job som stilladsarbejder. Det holdt til gengæld i 28 år.

– Mens jeg var stilladsarbejder, forsøgte jeg mig på et tidspunkt som selvstændig. Jeg var jo ikke aktiv i klubben, men jeg var ikke god til at være arbejdsgiver. Jeg sagde, at folkene skulle være medlemmer af stilladsklubben, og når der var problemer, ringede jeg til klubben.

Som med andre ting i livet er det tydeligt, at det mislykkede forsøg som arbejdsgiver ikke er noget, der går Kim Olesen på. Han er tydeligvis den type, der ærgrer sig mindre over det, han har gjort, end det han ikke har gjort.

Aktiv igen

Efter DKU-tiden skulle der komme til at gå mange år, inden den aktive glød igen blev tændt. 

– Det skete vel for syv-otte år siden. Det er jo det med at kigge ud af døren og så få øje på, hvad der sker i verden. For at være helt ærlig, så var det lærerkonflikten i 2013 og forringelserne af dagpengesystemet omkring samme tidspunkt, der fik mig til igen at blive aktiv.

– Jeg meldte mig ind i Enhedslisten og blev aktiv der i 2014.

Den fritid, der de seneste år er blevet mindre af, proportionalt med at det faglige og politiske arbejde igen har taget til, bruger Kim Olesen gerne på ture med konen.

Når tiden er til det, så starter de motorcyklen, sætter campletten på slæb og finder et sted, hvor de kan nyde hinanden og hundens selskab.

>>LÆS OGSÅ: DSB må gerne være medlem af privat arbejdsgiverforening

Artiklen kan downloades og printes i PDF her