Mandag afviklede Byggefagenes Samvirke det første af i alt 11 kurser målrettet udenlandske metroarbejdere.

I alt 75 bygningsarbejdere havde fundet vej til Tikøbgade 9, hvor kurset foregik og hvor Dansk El-forbund København har fagforeningslokaler. 

Der er sket markante skred i holdningen til fagbevægelsen. Det er tydeligt, at nogle af metroarbejderne har forstået, hvad det vil sige at være organiseret.
Per Olsen, Byggefagenes Samvirke

– De fleste af deltagerne har Polen som hjemland, men også enkelte portugisere og russere var med, fortæller Per Olsen, formand for både Dansk El-forbund København og for Byggefagenes Samvirke, til Arbejderen.

Han er både tilfreds og overrasket over den enorme opbakning til initiativet.

Indsigt fremmer forståelsen

Der er flere grunde til, at kurserne er rettet mod håndværkerne på det gigantiske byggeprojekt i København.

Metrobyggeriet har fra start været skæmmet af mange faglige sager, som til dels kan forklares med en lav organisationsgrad blandt de ansatte, mener byggefagforeningerne.

Arbejdet bliver udført af udenlandske firmaer med udenlandske håndværkere, og det har været svært at få arbejderne i tale, både på grund af sproget, men også på grund af manglende indsigt i, hvordan det danske arbejdsmarked er skruet sammen.

Det forsøger Byggefagenes Samvirke i København nu at råde bod på med kurserne, der bliver afviklet fra nu og nogle måneder ind i 2016.

I løbet af de tre timer kurset varer, bliver deltagerne klogere på, hvem der forhandler kollektive overenskomster, hvem overenskomsterne dækker, og hvad der sker, hvis overenskomsterne bliver overtrådt. Kursisterne kommer også rundt om arbejdsmiljøregler og det danske uddannelsessystem.

Indsigt og viden

Hos 3F Bygge-, Jord- & Miljøarbejdernes Fagforening er formand for byggegruppen Jens Kirkegaard overbevist om, at oplyste udenlandske håndværkere er et godt værn mod udnyttelse og underbetaling.

– Det at give metroarbejderne viden og indsigt i den danske model og de rettigheder, de får igennem overenskomstsystemet, er god medicin mod social dumping. Metroarbejderne får muligheden for at være bevidste og mere frie arbejdere, end hvis de overladt til at være uoplyste om egne rettigheder og vilkår, siger Jens Kirkegaard til Arbejderen.

Byggefagforeningerne indrømmer, at det har været op ad bakke at sikre ordnede forhold for metroarbejderne og at der stadig er rigeligt at se til. Omvendt begynder de københavnske fagforeninger stille og roligt at høste frugterne af mange års indsats.

Organisering

– De seneste år er der sket nogle markante skred i opfattelsen af, hvad en fagforening er, og det er tydeligt, at nogle af metroarbejderne har forstået, hvad det vil sige at være organiseret, siger Per Olsen og fortsætter:

– Mange ting spiller sammen. Vi har rendt på metroen i mange år. Fagforeningerne har rejst nogle alvorlige sager om underbetaling og grov tilsidesættelse af arbejdsmiljøet, som arbejdsgiverne er blevet knaldet for. Presset har dækket sagerne. Det har rykket ved holdningen til fagbevægelsen.

Den helt store ændring viser sig ved, at de udenlandske bygningsarbejdere stiller op og bliver valgt som tillids- og/eller arbejdsmiljørepræsentanter. På den måde får fagforeningerne en direkte kontakt til arbejderne fra "én af deres egne".

Opbakning til fagforeningerne

Stadig flere metroarbejdere melder sig også ind i en fagforening og deltager, når der er generalforsamlinger eller andre medlemsaktiviteter.

Det har været med til at understøtte fagforeningernes arbejde, at Metroselskabet tidligere på året besluttede at opstille kontorvogne på udvalgte metropladser. Fra vognene kan fagforeningerne arbejde med information om det danske arbejdsmarked. På alle pladser er der blevet sat opslagstavler op, som fagforeninger kan bruge til relevant information. 

Den indsats er blevet suppleret med materialer på syv sprog, hvori de ansatte bliver oplyst om deres rettigheder.