Øget risiko for stress, angst, depression og hjertekarsygdomme. Arbejdstilsynets rapport om arbejdsforholdene i Klinisk Biokemisk Afdeling på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, er barsk læsning.

Vi er blevet skåret og skåret og skåret, samtidig med at jeg kan vise, at analysetallet stiger.
Niels Korsgaard, overlæge

Efter års nedskæringer og ansættelsesstop er arbejdsmiljøet blandt de vestjyske bioanalytikere blevet så slemt, at Arbejdstilsynet har grebet ind med et påbud til ledelsen om at finde en permanent løsning på problemet. Det skriver Danske Bioanalytikeres fagblad.

Tilsynet skriver i en rapport, at arbejdsmængden og bioanalytikernes tidspres i de seneste to år er blevet så opskruet, at personalet udsættes for en sundhedsmæssig risiko. Den konklusion kommer ikke bag på tillidsrepræsentant Rikke Sørensen:

– En kollega har været forbi Hjertemedicinsk Afdeling på grund af stressrelaterede hjerteproblemer. De fleste snakker om, at de har ondt i maven og er kede af at skulle afsted om morgenen. Nogle kolleger har en kort lunte, og andre er grådlabile, siger Rikke Sørensen til fagbladet.

Hun fortæller, at situationen har store konsekvenser for forholdet kollegerne imellem.

– Vi har holdt sammen som personale indtil nu, men nu undgår vi øjenkontakt for ikke at blive bedt om at hjælpe. Vi er begyndt at vende os mod hinanden i stedet for at hjælpe.

Besparelser skyld i stress

Ledende overlæge og laboratoriechef på Diagnostisk Afsnit på Sydvestjysk Sygehus Niels Korsgaard kan godt se, at bioanalytikerne har travlt. Han peger på budget-nedskæringer som væsentlig årsag til arbejdspresset.

– Vi har fået pålagt nogle besparelser, som har haft afsmittende effekt på arbejdsmiljøet. Jeg har skullet spare 10 millioner på driften inden for de sidste tre år, hvilket svarer til en besparelse på næsten 10 procent, siger han til bioanalytikernes fagblad.

Han fortæller videre, at direktionen havde forventninger om, at en automatisering af laboratoriet for to år siden skulle give en besparelse på 18 millioner kroner.

– Det holdt dog ikke stik på medarbejderdelen. Der har skullet bruges ressourcer på at indlære nye arbejdsprocesser, vedligehold og kontroller, så der har vi ikke kunnet spare.

Netop forventningerne til automatiseringen nævner de ansattes tillidskvinde Rikke Sørensen også:

– Det har været rigtigt hårdt at være stillet over for den utopiske forestilling, at et fuldautomatisk laboratorium kan køre af sig selv. Der skal jo være én ved systemet hele tiden, og der er stadig noget med båndet hver eneste dag. Bioanalytikerne har været ekstremt frustrerede, siger hun.

Flere opgaver

Samtidigt med at der skal findes steder at spare penge, er mængden af opgaver hele tiden stigende. Faktisk stiger analysemængden ifølge overlægen med omkring fem procent om året.

– Hvor vi i 2004, da jeg kom hertil, havde en analyseproduktion på knap 3 millioner, er den i dag på 5,3 millioner, og den stiger stadig, siger han.

Alligevel skal der leveres, og det indenfor skarpt definerede svarfrister.

– Hver måned bliver jeg af direktionen afkrævet et udtræk for, hvordan vores svarfrister ser ud. Det er jo et mål for kvalitet, men jeg kan godt se, at de måske presser personalet, siger Niels Korsgaard.

– Vi er blevet skåret og skåret og skåret, samtidig med at jeg kan vise, at analysetallet stiger, men det er jo et politisk spørgsmål.