Fra december 2012 til december 2013 voksede det samlede antal af kontanthjælpsmodtagere med mere end 20.000 fuldtidspersoner. 

Dagpengereformen har betydet, at arbejdsløse er røget fra dagpengesystemet og over på kontanthjælp.
Erik Bjørsted, AE-rådet

Stigningen hænger sammen med dagpengeforringelserne fra 2010, påpeger Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-rådet) i en ny analyse.

– Det er entydigt, at dagpengereformen fra 2010 har betydet, at arbejdsløse er røget fra dagpengesystemet og over på kontanthjælp, siger chefanalytiker ved AE-rådet, Erik Bjørsted, til Arbejderen.

Dagpengereformen blev vedtaget af den forrige VK-regering med stemmer fra Dansk Folkeparti og siden fastholdt af den siddende socialdemokratisk ledede regering.

Reformen halverede med ét slag dagpengeperioden fra fire til to år og hævede samtidig timekravet for genoptjening af dagpengeretten fra et halvt til et helt års arbejde i løbet af tre år. 

I 2013 faldt næsten 34.000 arbejdsløse ud af dagpengesystemet på den konto. 13.000 af dem røg i stedet over på kontanthjælp, lyder det fra AE-rådet.  

Fanget i systemet

Erik Bjørsted afviser, at der er andre forhold i 2013, som kan forklare den påfaldende stigning.

– Og kommer man over i kontanthjælpssystemet - og bliver man først fanget der - er det vanskeligere at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Så det er en alvorlig udvikling, mener chefanalytikeren.

Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører Lennart Damsbo-Andersen siger til Arbejderen, at han er enig med AE-rådet i, at dagpengereformen er skyld i, at så mange er skubbet fra dagpenge til kontanthjælp.

Han indrømmer også, at dagpengeperioden spiller en rolle, men på spørgsmålet om hans parti så vil foreslå en forlængelse af dagpengeperioden, når der skal aftales et nyt dagpengesystem, siger han:

– Vi har ikke noget ønske om, at dagpengeperioden skal være så lang som mulig, fordi vi ved at jo længere tid, man har gået arbejdsløs, jo sværere er det at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Lennart Damsbo-Andersen understreger, at Socialdemokraterne vil se på, hvad der skal til for samlet set at finde et nyt system, tilpasset ændringerne på arbejdsmarkedet med eksempelvis mange vikarer og kontraktansatte.

– Vi skal finde et system, hvor færre falder ud end i dag, men jeg vil ikke komme med konkrete forslag og heller ikke afvise andre på forhånd.

De fik ikke arbejde

Arbejderen har forsøgt at få ordfører for partiet Venstre, Hans Andersen, til at forklare tallene fra AE-rådet. Han havde ikke svaret inden deadline.

Da Venstre vedtog dagpengereformen, skete det blandt andet med argumentet om, at skrappere regler ville få folk i arbejde. Den præmis har vist sig ikke at holde stik.

Det har skønnet over, hvor mange arbejdsløse, der ville blive ramt af dagpengestramningerne, heller ikke. Det hed sig i 2010, at mellem 2.000 og 4.000 arbejdsløse ville falde ud af dagpengesystemet.

En aktuel status fra a-kassernes interesseorganisation AK-Samvirke viser, at tæt på 54.000 arbejdsløse ikke mere er bettiget til at få udbetalt dagpenge.

AE-rådet siger i sin analyse, at det er kombinationen af en kortere dagpengeperiode og et skrappere optjeningskrav, der har sendt arejdssløse over i kontanthjælpssystemet.

– Men der er nok ingen tvivl om, at genoptjeningskravet er det, der rammer hårdest. Det er meget svært at genoptjene retten til dagpenge i Danmark. Man kan godt diskutere, om to år er nok, og om den nuværende balance mellem dagpengeperiodens længde og genoptjeningskravet er passende, mener Erik Bjørsted.

Venter på kommissionen

AE-rådets analyse viser, at det hovedsagelig var erklærede job- og uddannelsesparate, som endte i kontanthjælpssystemet på grund af dagpengereformen. Det vil sige, at der ikke umiddelbart var fysiske, psykiske eller sociale problemer, som gjorde sig gældende.

I sidste uge offentliggjorde de faglige hovedorganisationer LO og FTF deres udspil til et nyt dagpengesystem. Det samme gjorde arbejdsgiverne i DA.

Deres forslag kommer helt sikkert til at indgå i den valgkamp, alle ved kommer - men et nyt dagpengesystem skal aftales mellem de politikere, der får vælgernes stemmer og først efter, at dagpengeskommissionen har fremlagt sine anbefalinger.

Det sker i løbet af september måned.