24 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Bortviste kranførere blev årets arbejdsmiljørepræsentanter

Høring om sms-sagen fra Aarhus Havn

Bortviste kranførere blev årets arbejdsmiljørepræsentanter

Samarbejdet Arbejdere Akademikere har hædret de bortviste kranførere. Det skete på en høring, hvor der blev sat fokus på, at det ikke kun er på Aarhus Havn der er problemer med at sikre de ansatte mod overvågning. Og overvågningen bruges i stor udstrækning til at forfølge fagligt aktive.

De to bortviste kranførere, Frants Rasmussen (tv) og Keld Sørensen, blev i weekenden hædret med diplom som årets arbejdsmiljørepræsentanter. Til højre den tredje bortviste kranfører, Kai Villadsen.
FOTO: PN
1 af 1

De to bortviste kranførere fra Aarhus Havn blev i weekenden hædret af Samarbejdet Arbejdere Akademikere, SAA.

- Da hverken Aarhus Havn eller Aarhus Kommune har forstået at værdsætte den store indsats, som Keld og Frants har udført, så vil SAA råde bod på dette og varmt anbefale dem som årets arbejdsmiljø-repræsentanter. De fortjener det, sagde John Graversgaard fra Samarbejdet Arbejdere og Akademikere i sin begrundelse for tildelingen af prisen.

Det skete på lørdagens høring om spionage mod tillidsfolk på Aarhus havn. De to tillidsfolk blev sammen med en kollega bortvist fra deres arbejdspladser, efter at havneledelsen havde været ind at fiske i den enes arbejdsmobil. Havneledelsen mente, at en række sms'ere beviste, at de tre havde mobbet en kollega.

På høringen fremlagde kranførerne dels de famøse sms'ere og en underskrevet erklæring fra samtlige kranførere, hvor de afviste påstanden om, at de er blevet mobbet af de tre bortviste.

- Der er tale om en konstrueret sag. Ved at bryde brevhemmeligheden har man konstruere en sag, derfor er forliget mellem fagforeningen og havnen også indgået på et falsk grundlag, sagde kranførernes advokat, Bjarne Overmark, med henvisning til, at sagen i første omgang endte i et forlig gennem fagforeningen.

Han har på vegne af de 28 kranførere anmeldt havnenes direktør og Aarhus borgmester Jakob Bundsgaard for brud på grundlovens bestemmelser om brevhemmelighed. En sag politiet i første omgang afviste, en beslutning som statsadvokaten har omgjort. Statsadvokaten overvejer lige nu, om sagen skal fortsætte.

- Sagen er meget principiel for fagligt aktive, vi er langt ude, hvis kan tage folks telefoner og aflæse deres private beskeder. Det er ikke de tre kranførere, der skal ud, det er dem, der har brudt loven, som skal straffes. Det er vigtigt, at dem der bliver udsat for det her ikke skal stå skræmt tilbage, sagde Bjarne Overmark.

Taget med bukserne nede

- Kald mig naiv, vi blev taget med bukserne nede, jeg havde ikke set den sag komme. Vi havde ikke forestillet os, at man kunne finde på det her. Det er grænseoverskridende, sagde næstformanden i kranførernes fagforening 3F Rymarken, Lone Skov Hansen.

- Vi har en hovedaftale med KL om kontrol, men det har vist sig, at vi ikke kan bruge den til ret meget. Der står ganske vist, at en medarbejder skal varsles seks uger før arbejdsgiveren begynder at kontrollere ham. Men det kan en ledelse altid klare med henvisning til "begrundet mistanke", sagde hun.

Spørgsmålet om overvågning er til forhandling i Aarhus Kommunes samarbejdsudvalg, men indtil videre har det ikke været muligt at få en klokkeklar garanti for, at sms-sagen ikke kan gentage sig. Og på et byrådsmøde i sidste uge afviste et flertal at give en politisk garanti mod, at kommunen kan finde på at snage i de ansattes beskeder.

Overvågning breder sig

Formanden for FOA Aarhus, Kirsten Normann, pegede på, at der udover arbejdsmobiler findens mange andre overvågningsmuligheder: GPS i biler, videoovervågning, log-in fra nøglekort, log-in på pc’ere m.v. 

- I FOA Aarhus har vi allerede set en del af disse overvågningsmuligheder taget i anvendelse i konkrete fagretslige sager. Og det er vores vurdering, at hverken KTO-aftalen eller den pligtige kommunale information kan beskytte vores medlemmer. I stedet er det vores erfaring, at med disse arbejdsredskaber, så vil en leder til enhver tid kunne finde på et påskud til at igangsætte en fagretslig sag, sagde hun.

Som eksempel fortalte hun om en aktuel stribe af sager fagforeningen har med Midttrafik. Her er otte kontrollører for nyligt enten bortvist, fyret eller indberettet til tjenstligt forhør – eller påtænkt ditto.

- I alle sagerne har ledelsen konstrueret en sag på baggrund af sammenligning af data fra netop GPS, PDA’ere, nøgle-login og videoovervågning, sagde Kirsten Normann.

Både kontrollørernes tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentanten er henholdsvis varslet suspenderet og varslet bortvist. Det sker samtidig med, at Billetkontrollen har fået et påbud på Arbejdstilsynet.

- De to tillidsvalgtes aktie i det er alene, at de har talt med Arbejdstilsynet, da de var på besøg. Og så har de i øvrigt nægtet at underskrive en plan, som ledelsen havde udarbejdet, og som ville stække Arbejdstilsynets adgang til at udstede et påbud, sagde hun.

- Ud af den samlede bestyrelse i Billetkontrollørernes faglige klub er der nu kun en suppleant tilbage. Det er – set i det lys – overvejende sandsynligt, at ledelsen også er gået efter helt bestemte personer, og det betyder også, at der er grundlag for at overveje en egentlig sag om organisationsforfølgelse, sagde Kirsten Normann.

- Min pointe er, at vi i de faglige aftaler ikke har sikret vores medlemmer en beskyttelse mod den form for Big Brother samfund. Og vi vil næppe blive i stand til at lave en aftale, som kan beskytte de ansatte. Men det værste er, at den ansatte, som uretmæssigt bliver anklaget for noget, som hun ikke har gjort, er krænket, og netop denne form for krænkelse er nedbrydende i en grad, som jeg kun kan sammenligne med den krænkelse, som en anklaget oplever i forbindelse med et justitsmord. Forskellen er blot, at det fagretslige system endnu ikke har udmålt en erstatning for falske anklager, sagde hun.

Huller i grundloven?

- Jeg er enig i at der kan være tale om et brud på grundlovens paragraf 72. Det her skriger på, at vi ser på det fra lovgivningsmagtens side. Det er uholdbart med en retstilstand, hvor folk kan blive fyret på den her baggrund, sagde Socialdemokraternes folketingsmedlem, Bjarne Laustsen.

Han opfordrede samtidig til, at man tager sagen op på den enkelte arbejdsplads og sikrer aftaler, som forebygger lignende sager.

Enhedslistens folketingsmedlem, Henning Hyllested, var enig med Bjarne Laustsen i, at der kan blive bruge for lovindgreb.

- Hvis brevhemmeligheden er ukrænkelig efter grundloven, og der så alligevel er huller, hvad er den så værd? Man skal holde fast her, ellers skrider det. Jeg er rystet over det, der foregår i Midttrafik, det tyder på, at det er led i en faglig kamp mod de folk, der forsvarer deres kollegers interesser, sagde han.

Artiklen har været bragt på www.fagligtansvar.dk

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. apr. 2013 - 10:41   17. apr. 2013 - 17:17

SMS-sag

Hans Brinkmann
EUfagligt.dk
Sms-sagen fra Aarhus Havn
  • I 2012 beordrede direktøren på Aarhus havn, Bjarne Mathiesen, en arbejdsmiljørepræsentants telefon tømt for sms’er. Det skete som led i en faglig konflikt. Formanden for havnebestyrelsen, borgmester Jakob Bundsgaard (S), godkendte at det blev gjort.

  • På baggrund af 1000 sms’er i telefonen blev tre kranførere, Keld Sørensen, Frants Birger Rasmussen og Kai Villadsen, efterfølgende bortvist i november 2012. To af dem var arbejdsmiljørepræsentanter. 

  • De tre fyrede og 25 tilbageværende kranførere meldte borgmesteren og havnedirektøren til politiet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om brevhemmeligheden. Alle de 28, som stod bag anmeldelsen, havde modtaget eller sendt sms'er til telefonen med de beslaglagte beskeder.

  • I februar 2013 afviste Østjyllands Politi at rejse sagen. Den afgørelse bliver senere omgjort af statsadvokaten i Viborg, og sagen røg videre til Datatilsynet. I september 2014 gav Datatilsynet havnearbejderne medhold i, at aflytningen var ulovlig

  • Den 9. oktober besluttede Østjyllands Politi igen at standse yderligere efterforskning af sagen.

  • Havnearbejderne klagede til Statsadvokaten, som den 15. oktober besluttede at omgøre politiets afgørelse, således at efterforskningen skulle fortsætte. Samtidig rejste Statsadvokaten sigtelse mod Jakob Bundsgaard og Bjarne Mathiesen.

  • Den 18. september 2015 afsagde Retten i Aarhus dom, og den tidligere havnedirektør Bjarne Mathiesen blev dømt for ulovligt at have læst sms'er på en arbejdstelefon tilhørende arbejdsmiljørepræsentant Frants B. Rasmussen.

  • I april 2016 blev Bjarne Mathiesen frifundet ved Vestre Landsret med dommerstemmerne to-et. Han blev dog ikke frifundet, fordi Landsretten mente, at det var lovligt, at han havde læst sms-beskeder på en arbejdstelefon. Frifindelsen skyldes udelukkende, at to af dommerne mente, at den fratrædelsesaftale, der var indgået mellem de tre bortviste kranførere og Aarhus Havn, betød, at havnen ikke efterfølgende ville blive mødt med nogen form for retssager.

>> Se alle artikler i sagen her