Udover ambitioner om at skabe 8.000-10.000 praktikpladser frem mod år 2025, indeholder den senest indgåede trepartsaftale også en indskrænkning af den udskældte VFU-ordning, hvor et stigende antal elever på erhvervsskolerne er blevet brugt som gratis arbejdskraft i danske virksomheder.

Man har åbenbart lyttet til ønsket om at begrænse brugen af VFU-aftaler.
Per Dennis Kristensen, Tech College Aalborg

VFU-ordningen – eller den virksomhedsforlagte undervisning som ordningen rettelig hedder – blev indført i 2008. Ordningen, der henvender sig til elever, der ikke kan få en ordinær praktikplads, er siden vokset til et omfang, som har fået både fagbevægelse og arbejdsgiverorganisationer til at råbe vagt i gevær.

Alene i 2015 var over 15.000 unge i et VFU forløb på en virksomhed, som dermed fik en lærling, som de ikke behøvede at betale én eneste krone for. Som elev i VFU får du nemlig af skolen udbetalt en SU-lignende skolepraktikløn på 6.000 kroner om måneden. Har man derimod en almindelig uddannelsesaftale med en arbejdsgiver, tjener man en arbejdsgiverbetalt lærlingeløn på 11.000-18.000 kroner per måned, afhængigt af løntrin og fag.

Et rigtigt skridt

Udover at parterne er blevet enige om, at ordningen skal skifte navn fra VFU til det lige så mundrette VFP, indskrænker man også brugen af ordningen. Således kan en elev i VFP nu højest være ude i en virksomhed i maksimalt tre uger ad gangen og højst i seks uger igennem hele uddannelsen. Med den hidtidige model har der ikke været tidsbegrænsning for varigheden af forløbet.

– Det er et skridt i den rigtige retning. Men det er jo stadig problematisk, at virksomheder kan tage elever ud i korte perioder for at se eleven an, i stedet for bare at indgå en ordinær uddannelsesaftale fra start og så bruge de tre måneders opsigelsesperiode, der ligger i en ordinær aftale, siger formand for Erhvervsskolernes Elev Organisation (EEO) Morten Egede til Arbejderen.

På Tech College Aalborg er praktikcenterchef Per Dennis Kristensen også rigtigt godt tilfreds. Her har et enigt praktikcenterråd - bestående af repræsentanter fra arbejdsgivere, fagbevægelse samt personale og elever - allerede valgt at droppe den omfattende brug af VFU.

– Man har åbenbart lyttet til ønsket om at begrænse brugen af VFU-aftaler, og der kan vi jo bare sige, at det har vi effektueret siden 1. januar 2016. Faktisk i en endnu mere skærpet form. Vi laver slet ikke VFU-aftaler hos os, siger Per Dennis Kristensen til Arbejderen.

Flere kommer i praktik

Han er ikke bekymret for, om indskrænkningen af VFU-ordningen vil betyde, at færre elever uden praktikplads får mulighed for at komme ud og prøve virkeligheden i en virksomhed.

– Nej, for den empiri vi har fra 1. januar og frem til nu viser, at det er lykkedes os at skære næsten alle vores VFU-aftaler væk og stadig have en stigning i antallet af uddanneldsesaftaler.

Siden skolen holdt op med at sende elever i VFU har man sikret 100 ekstra almindelige praktikpladser set i forhold til sidste år. Stigningen kommer vel at mærke efter en 20 procents stigning i indgåede uddannelsesaftaler i 2015 set i forhold til året før.

– Vi ser et fast fald i antallet af skolepraktikelever, så der er simpelthen intet incitament for at blive ved med at bruge VFU-aftaler. Omvendt er incitamentet for at nedlægge VFU-aftalerne fuldt ud til stede, vores elever kommer ud i virksomhederne. Vi har aldrig haft så få elever i vores skolepraktikcenter som nu.