06 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Bulgarsk slavearbejder reddet af 3F

Bulgarsk slavearbejder reddet af 3F

3F Skive-egnen fandt ved et kontrolbesøg fem bulgarer, der arbejder og bor under slavelignende forhold. De arbejder syv dage om ugen for 400 euro om måneden.

Byggefagforeninger støder jævnligt på misbrug af østeuropæisk arbejdskraft. Her er det polske bygningsarbejdere i København.
FOTO: Niels Sigaard
1 af 1

Ansatte fra 3F Skive-egnen hentede i fredags den ene af fem bulgarske bygningsarbejdere ud af det hus, hvor de arbejder og bor under slavelignende forhold. De arbejder alle ugens syv dage i 12-14 timer og til en månedsløn på 400 euro for firmaet Albena Expor.

3F snakkede med bulgarerne under et kontrolbesøg et par dage forinden. Det kostede en grov verbal overhaling fra den bulgarske chef, som senere udviklede sig til en sag om trusler på livet, skriver 3f.dk.

3F Skive har efterfølgende kontaktet Center mod Menneskehandel, der i går afgjorde, at den 39-årig bulgarer, Atanas Gospodinov, er offer for tvangsarbejde og menneskehandel. Han får nu hjælp til indkvartering og eventuel hjemrejse.

Fagbladet skirver intet om, hvad der sker med de øvrige fire bulgarer, der arbejder med renovering af huset på Sølvvej 35 i Roslev ved Skive.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. aug. 2013 - 22:45   26. aug. 2013 - 22:45

Social dumping

noc@arbejderen.dk