Byggefagforeninger fra Danmark, Sverige og Norge mødes onsdag og torsdag i næste uge i Oslo for at diskutere tiltag mod "mafia og kriminelle bagmænd i byggeriet."

Den afgørende forskel er, at vi i stigende grad ser ulovligheder sat meget mere i system.
John Ekebjærg-Jakobsen, Byggefagenes Samvirke

– Det er helt afgørende med mere effektive redskaber og en øget myndighedsindsats og samarbejde på tværs af landegrænserne, siger John Ekebjærg Jakobsen til Arbejderen.

Han er formand for Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920 og Byggefagenes Samvirke i København, og han deltager i den såkaldte storbykonference sammen med 14 andre repræsentanter for byggefagforeninger i hovedstaden.

I alle tre lande har fagbevægelsen i årevis kæmpet mod social dumping, men hvor kampen tidligere har stået typisk mellem arbejdere og arbejdsgivere - de klassiske aktører på arbejdsmarkedet - så har der sneget sig en "tredje part" ind, nemlig nogle stadig mere målrettede kriminelle kræfter, der benytter sig af veludviklede grænseoverskridende netværk til at suge milliarder ud af landenes statskasser.

– Her i Danmark kender vi eksempler fra både metrobyggeriet i København og letbanen i Aarhus, hvor der i en eller anden form har været mafia involveret, siger John Ekebjærg Jakobsen.

One 4 All

Malernes fagforening i Storkøbenhavn har den seneste tid oplevet fire-fem eksempler på at tilsyneladende helt almindelig forretning bruges til hvidvask, fortæller faglig sekretær Jesper Carl:

– Den største og den mest grelle sag er den, vi rejste mod det danskejede firma One 4 All. Vi vandt sagen og firmaet blev dømt til at betale 2,5 millioner kroner for gennem flere måneder at have underbetalte polske og rumænske malere ansat. 

One 4 All havde indlejet op mod 30 malere fra to tyske firmaer, men kunne ikke fremlægge dokumentation på udbetaling af løn og heller ikke på, at der var indbetalt skat i Danmark eller Tyskland. 

Den københavnske malerforretning har bemærket, at der ofte er personsammenfald i de firmaer, de støder på.

– Vi har en mand, som går igen, og som er dømt fem gange for ikke at kunne dokumentere lønsedler. Vi er også stødt på samme firmanavne, og det virker som om, det er en sluttet kreds. Noget tyder også på, at der er forbindelse mellem nogle firmaer og det danske rockermiljø, fortæller Jesper Carl.

Helt andre kræfter

Hvor fagforeningerne tidligere brugte mange kræfter på at afsløre og rejse sager mod udenlandske firmaer, der havde vundet mindre underenterpriser, som kunne holde nogle relativt få underbetalte ansatte beskæftiget, så er fagforeningerne i dag oppe mod helt andre kræfter.

– Både de mindre underentreprenører og den her tredjepart bidrager til social dumping, men den afgørende forskel er, at det, vi ser i stigende grad, er, ulovligheder sat meget mere i system. I dag er det store firmaer med kapital i ryggen, der byder ind på store projekter, som kan være med til at dække over hvidvask af penge eller anden kriminalitet, mener John Ekebjærg-Jakobsen.

Både han og Jesper Carl, der også tager med til Oslo, håber at konferencen kan bibringe nye ideer til, hvad fagforeningerne kan gøre, men også præcisere hvilke krav, der skal rejses overfor politikerne.

I Danmark begyndte SKAT og Arbejdstilsynet i 2012 sammen at opsøge og undersøge især udenlandske firmaer, hvilket har været en succes. En opgørelse fra 2016 viser, at deres fælles indsats indbragte statskassen cirka en halv milliard kroner ekstra.

Færre penge fra Løkke

Den borgerlige regering, med Lars Løkke Rasmussen som statsminister, har imidlertid siden 2015 valgt at skære i myndighedsindsatsen. I 2017 var der afsat 129 millioner kroner til kampen mod social dumping, hvilket var 25 procent mindre end to år tidligere. Beløbet lyder i 2018 på 118 millioner kroner og næste år på 112 millioner.

Indsatsen er stadig ikke gjort permanent, men er afhængig af politiske forhandlinger. Bliver der ikke afsat penge ved dette års finanslovsforhandlinger vil der være blot 11 millioner kroner i 2020 til myndighedernes arbejde for at forhindre snyd med skatteborgernes penge.