- Sagen er klokkeklar. Både politiet og Aarhus Kommunes jurister har sagt, det var muligt at foretage den her undersøgelse. Det var tjenestetelefoner, som arbejdsgiveren følte sig nødsaget til at gå ind i. I den konkrete sag viste det sig, at det var nødvendigt.

Sådan lød det fra Venstres ordfører, Gert Bjerregaard, da Aarhus Byråd på sidste byrådsmøde (før Statsadvokatens afgørelse, red) afviste at give deres ansatte en generel garanti imod, at ansattes tjeneste-mobiltelefoner kan gøres til genstand for undersøgelser.

Forslaget kommer efter den såkaldte sms-sag fra Aarhus havn, hvor tre kranførere er blevet bortvist efter at havneledelsen har læst beskeder i sikkerhedsrepræsentantens mobiltelefon.

Kranførerne har meldt både havnedirektøren og borgmesteren, som er formand for havnebestyrelsen, til politiet for ”indbruddet” i telefonen. De mener, at der er tale om et brud på den grundlovsikrede brevhemmelighed. En sag som politiet i første omgang afviste.

Kommunens politik

Enhedslistens medlem af byrådet, Jette Jensen havde stillet forslag om, at kommunen vedtog en politik, som garanterer, ”at ansattes mobiltelefoner ikke gøres til genstand for kommunal undersøgelse.”

Kun SF’s Thomas Medom støttede forslaget. Allerede mens han var fungerende rådmand for Sundhed og Omsorg, gav han de ansatte i sin magistratsafdeling garanti for, at deres telefoner ikke ville blive undersøgt.

- Det er fint forslag, det er fornuftigt ikke at tjekke de ansattes telefoner eller de andre elektroniske medier. Hvis der skulle opstå en situation, så er det en opgave for politiet, sagde han.

Men det virkede

Ingen andre partier fandt anledning til at forholde sig til sagen. Og ingen havde indvendinger mod Venstres ”klokkeklare konklusion” om, at læsningen af kranførernes SMS-ere havde vist sig at være et både nødvendigt og virkningsfuldt redskab for kommunen som arbejdsgiver.

- Det kan godt være, at der var til skade for de enkelte, men det har vist sig at være til gavn for arbejdsmiljøet for mange flere. I den konkrete sag var det nødvendigt, fastslog Gert Bjerregaard, som er tidligere rådmand.

Han medgav dog, at det er en ”gråzone” og afventer en politiske behandling i kommunens magistrat.

Også borgmester Jacob Bjerregaard (S) kaldte det en gråzone, men hæftede sig ved, at politiet har konkluderet, at det ikke var ulovligt at læse de ansattes beskeder på tjenestetelefonen. Derfor blev sagen henvist til magistraten og til MED-udvalget for at få udarbejdet retningslinjer på området. 

Artiklen har tidligere været bragt på www.fagligtansvar.dk