Danske topchefer burde ikke have økonomiske problemer.
En gennemgang af over 800 private danske virksomheder, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) står bag, viser nemlig, at topcheferne over en årrække har fået endda klækkelige lønstigninger.
Den seneste statistik fra DA viser, at lønningerne i gennemsnit kun er steget med 2,5 procent.
I over 25 virksomheder med over 200 ansatte får topcheferne mere end 40 gange så meget i løn som en almindelig ansat.
Udviklingen er taget til de seneste 20 år, viser undersøgelsen.
I 1997 var det under 10 procent af topcheferne, der fik en løn, der var 10 gange højere end de almindelige ansattes. 20 år senere sker det i flere end hver fjerde af de virksomheder, der er med i undersøgelsen.
Den gennemsnitlige løn til topscheferne i de virksomheder, hvor lønnen er højest, lyder på 33 millioner kroner, skriver Ekstra Bladet.
Tillidsfolk advarer
Tillidsrepræsentanter advarer i Ekstra Bladet om det signal, som direktionerne sender ved at forgylde sig selv uden samtidig at honorere de ansatte.
Ser man på Dansk Arbejdsgiverforenings seneste lønstatistik, der dækker fra 1. kvartal 2018 til samme kvartal i 2019, så er lønningerne i gennemsnit kun steget med 2,5 procent.
Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, mener, at fagforeninger og tillidsfolk kunne have udnyttet højkonjunkturen til at kræve en større del af kagen.
>>LÆS OGSÅ: Forsker beskylder tillidsfolk for at sove i timen
Både Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten har foreslået, at der sættes en grænse over topchefers lønninger.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278