17 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Chefer til lønforhandling uden penge

Skinforhandlinger

Chefer til lønforhandling uden penge

Det kan godt være at en del lønmodtagere har ret til at få reguleret deres løn en gang om året. Men medlemmer af HK Privat oplever, at det er så som så med reelle forhandlinger.

Simon Thøgern
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Mange lønmodtagere har ret til en årlig forhandling med deres arbejdsgiver om regulering af deres løn. Men der er mange steder ikke meget at snakke om, viser en undersøgelse fra HK/Privat baseret på 2623 svar.

Du skal ikke lade dig tryne af chefen. Forbered dig grundigt, så du kan bide dig fast i forhandlingsbordet.
Simon Tøgern, HK

Næsten 7 ud af 10 HK-medlemmer oplevede deres seneste lønforhandling som et diktat. Kun 32 procent svarer i undersøgelsen, at der var reelle forhandlinger.

Og når der snakkes løn, kan det være et problem, hvis chefen melder ud med et stort nul. Alligevel skal man ikke give op, mener Simon Tøgern, formand for HK/Privat.

- Du skal ikke lade dig tryne af chefen. Forbered dig grundigt, så du kan bide dig fast i forhandlingsbordet, siger han.

Simon Tøgern opfordrer til at tjekke lønstatistikken, snakke løn med kollegerne, øve lønforhandlingen igennem, og fortælle chefen om personlige resultater.

- Så bliver det sværere for ham eller hende at sige nej, når du spiller ud med dine krav, siger Simon Tøgern.

Mange af HK/Privats medlemmer har ret til mindst én årlig lønsamtale, fordi de er dækket af en overenskomst.

Men undersøgelsen viser, at hele 44 procent af de adspurgte ikke har haft en lønforhandling inden for det seneste år. 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. jun. 2014 - 18:02   17. jun. 2014 - 18:12

Lønforhandling

noc@arbejderen.dk